KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Ellers gik L ivet sin Gang i Lauget. Paa Foraarsgeneralforsamlingen valgte man Aage Hansen og atter Jens Chr. Knudsen til Repræsentant­ skabet i Stedet for O. Em il Petersen og Frode de Thurah, som ikke ønskede Genvalg. Der var 19 Lærlinge, der aflagde Svendeprøve, og 8 fik Udmærkelse. Men med nogen Ret syntes Opgaverne at være meget udover, hvad Lærlinge skulde lave som Skolearbejde, og en Kritik i Arkitekttids­ skriftet »Bygmesteren« var mere berettiget, end man fra Ledelsen mente. Man læste blandt andet dette: »Stilen maa nærmest betegnes som raffineret Møller-Jensensk (et ejendommeligt Grundlag for en Haandværkerskole). Farverne ser ud, som om de var valgt af en Modehandlerinde efter Parolen: »Godt med Guld og Vammelhed!« Det skulde synes paa Tide, at Malerskolen for­ enede sin høje haandværksmæssige Standard med en mere sund og nøgtern Farvelære.« Jens Møller-Jensen lod ikke den Kritik sidde paa sig, men svarede, at det var mere galt med vor Bygningskunst, og at den trængte til de haandyærksmæssige Idealer, og han sluttede med: »At Undervisningen i Teknisk Malerskole nu bliver ledet efter de rette h a an d væ r k smæ s s ig e Idealer, er den glædelige Kendsgerning. Gud give, det samme kunde siges om vor Tids Bygningskunst! Arkitektur, Skulptur og Maleri trænger sandelig i vor T id til, at denne Erkendelse bliver ledende for Helhedsundervisningen, thi Udvik­ lingen inden for dansk Bygningskunst er betinget af, at det fortræffelige Haandværk igen kommer til rette Æ re og Værdighed.« Jens Møller-Jensen. Jens Møller-Jensens Profeti holdt nu ikke Stik, thi Bygningskunstens Fornyelse kom ikke fra Haandværlcet, den kom fra Ingeniør- og Maslcin- tekniken. Forsøgsstationen giver i sin Aarsberetning Indtryk af sit Arbejde. Den fortæller, at den har haft 692 Analyser og Konsultationer; det er en S tign ing fra de foregaaende Aar — 523 — 394 — 375. I Medlemsbladet saavel for 1924 som 1925 har Bahne Preisler skrevet en Serie Artikler: 1750— 1850, som omfatter Malerarbejde, specielt Rum­ menes Farver og Udsmykning. Det er særlig Boligen og dens Farver, der her er omtalt, og navnlig i nordtyske og danske Rum. Nordtyskland og Danmark var dengang rent smagsmæssigt nærstaaende, og Retningen angaves for manges Vedkommende af Akademiet i København.

54