KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

Terpentin, hvad enten de var mineralske eller vegetabilske — paa Lakbasis fremstillet en Del Lakker og Understrygn ingsfarver. Og det blev muligt at udføre godt og pænt Malerhaand- værk. Ja, selv med de mange Emulsioner, der hvilede paa Blanding af Olie og Vand, for- maaede man langt bedre end under forrige K rig at lave pænt Malerhaandværk. Men et Smertensbarn havde man overalt. Det var Gul­ vene. Thi her kom alle E rstatn inger til kort, og den sparsomme Fern isration hverken maatte eller kunde bruges hertil. Ja, sparsom var F e r­ nisrationeringen, idet Malerne i 1941 ialt fik 7 % af deres Fern isfo rb rug i 1 9 3 9 , og saa

skulde man endda aftage de 3A i Emulsion. A t Fernisen saa kostede 2,88 Kr. spillede jo ikke saa stor Rolle, men Aarene fremefter fordob­ ledes denne P ris for at skaffe Landbruget den Fortjeneste, det havde Krav paa for Dyrkning af H ø r o. 1. Olieplanter. Aaret bragte ogsaa en Regeringsforanstaltning af fuldstændig ny Art, nemlig Tilskudslovene. Det vil sige, at man fra det offentlige gav Tilskud paa 25—35 % paa Udførelsen af visse Reparations- og Ombyg­ ningsarbejder. Og da der i disse omfattedes meget Malerarbejde, fik Malerne godt at gøre. Det var den store, truende Arbejdsløshed forbundet med Tysklands K rav om ledig Arbejdskraft, der foranledigede disse Love. Thi Landet var bedre tjent med at betale til hjemlig Produktion, end hvad der reelt skete, idet Landet betalte de i Tyskland arbejdende Arbejderes Løn, og Tyskland fik hele Fordelen. A t Arbejdsløsheden var stor ved Aarets Begyndelse, viser, at man regnede med, at 40 % af Malersvendene var ledige. Tilskudslovene ændrede Billedet, saa at Be­ skæftigelsen steg til om trent paa Højde med 1 9 3 9 . Een T ing gavnede Malermestrene i Konkurrencen mod alle de Vice­ værter og Gaardmændsfuskere, som altid har skadet Faget, og det var, at disse ikke kunde faa P a rt i Tilskudsarbejderne, thi hertil krævedes Haandværkere. Robert Rasmussen forsøgte paa Foraarsgeneralforsam lingen at slaa til Lyd for en Udrensning af alle de Adm inistrationsudgifter, som man ganske ugenert havde overført til det kulturelle Fond. Resultatet blev, som det maatte blive: et Slag i Luften; thi Ledelsen havde lige fra først • af kun betragtet Kontingentet til det kulturelle Fond som almindeligt Kontingent uanset de Løfter, der den Gang, da det vedtoges, blev givet. 128