KøbenhavnsMalerlaug_1922-1947

1 9 2 2

D a O lderm and Claus J. Olsen den 7 . J a n u a r 1922 stod paa T a le r­ stolen og aabnede Københavns M alerlaugs Jub ilæ um sudstilling i T ekno­ logisk In s titu t, kunde han i Sandhed føle sig stolt og glad. H a n havde i sin sy tten a a rig e O lderm and stid om skabt det gam le M alerlaug til en moderne H aandvæ rk e ro rg an isa tio n , saa god i sin Opbygning, a t det endnu i D ag, 25 A a r efter, er de af Claus J. Olsen angivne R etn ingslin ier fo r L aug ets V irksomhed, der følges. C laus J. Olsen havde ligeledes k o rt T id fø r faaet Læ rlinge -U nder­ v isn ingen paa Tekn isk Skole lag t om i ren fag lig R etning, og hertil havde ikke m indst M aleren Jens M ø ller-Jensens Kamp fo r det ærlige H a a ndvæ rk b idraget. Claus J. Olsen stod derfo r den 7 . Ja n u a r som en Mand, der havde skabt et fasttøm ret L aug og et Laug , der fo r A lvor skulde vise, at det ikke alene va r det økonom iske, der v a r dets Fo rm aal, men ogsaa, at M alerfaget v a r allieret med K un sten og dermed et K un st- haandvæ rk. H a n følte Glæden ved til alle, der havde bygget denne U d ­ stilling op, at sige: »Vore d ristig ste F o rv en tn in g e r er lang t blevet over­ truffet,« og H andelsm inisteren , der talte ved U d stillingen s Indvielse, følte sig i K o n tak t med M alerfagets ku lturelle Opgave ved at citere en kendt Udtalelse: »at M alerhaandvæ rket er det følsomste B arom eter for en T id s ku lturelle Stade« og ud talte videre sin Glæde over, a t Køben­ havns M alerlaug ikke havde tab t Modet eller H um ø ret, men d ris tig t givet sig i K a st med en saa sto r Opgave, som denne U d stillin g er. »H er males der ikke g ra a t i g ra a t; kunde vi ogsaa uden fo r denne Bygn ing skim te de lyse F arv e r.« Sandheden v a r den, at T iden slet ikke v a r saa lys; de vanskelige T id e r med E fte rk rig stid e n s økonom iske K ris e r v a r sat ind, og Byen var hæ rg e t af Influenzaepidem i, og der va r Po litifo rbu d mod Dans og lign. Ja , der v a r F e st den Dag, og der v a r T ro paa v o rt F ag , og den evig unge S ang fo ren ing sang A. Esbensens F estsang , hvis to sidste V ers viser M alerfagets T ro paa en ny Tid. K. M., 2 9