KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 15 - I den Omordning af Laugsvæsenet, som fandt Sted de følgende Aar ved Udstedelsen af nye Artikler, lykkedes det da ogsaa Malerne at komme med. Den 29. April 1684 gives der dem en ny Skraa, og dermed paany Ene* ret til Haandværket. Ligesom tidligere stod en Oldermand i Spidsen. Hans Virketid skulde være to Aar, og Valget foretages af Magistraten blandt tre af samtlige Mestre udvalgte Medlemmer. Syntes Magistraten ikke om nogen af de foreslaaede, kunde den vælge en anden. Som Mesterstykke paalagdes det enhver ny indtrædende i Oldermandens blus at udføre »en gejstlig eller verdslig Historie« samt »et smukt Land* skab«. Mesterstykket skulde paakendes af Magistraten og de kyndigste Mestre, »om det saa forsvarligen er udarbejdet, at han kan dygtig erkendes i Lauget at indtages«. Arten af dette Mesterstykke tilkendegiver, at Malernes Hovedbeskæftigelse endnu har været af kunstnerisk#dekorativ Karakter. Man maa dog ikke tro, at denne gejstlige og verdslige Historie samt det smukke Landskab skulde være selvstændige Kompositioner. Derom kunde der naturligvis ikke være Tale. Det var udelukkende Udførelsen, det kom an paa, og Forbilledet har som Regel været Kobberstik, hvoraf det ses, at Lauget har haft et Antal paa Lager til Afbenyttelse for vordende Mestre. Forinden en Svend kunde faa Lov til at forfærdige Mesterstykke, maatte han dog have gennemgaaet den foreskrevne Læretid, fire eller sex Aar, alt eftersom der blev betalt for ham eller ej, og dernæst tjene fire Aar som Svend inden# eller udenlands og til allersidst arbejde et Aar som Mester# svend. Med andre Ord, ingen kunde blive Mester, uden forud at have ar# bejdet i Faget henholdsvis ni eller elleve Aar. Foruden disse særlige Bestemmelser gældende for Malerne, gjaldt natur# ligvis de almindelige Regler af 23. Decbr. 1681, der er omtalt foran, samt Forordningen af 6. Maj 1682 om Haandværkssvende og Drenge i Kjøb# stæderne. Hensigten med disse Bestemmelser var at faa den zünftige Aand udryd# det. Der opstilles derfor en Del strænge Regler om Arbejdstid og Arbejds# orden, Opsigelsesfrister m. m. »Frimandag eller anden Drikkedag« forbydes; Svendene maa ikke mere have »Kro eller Sammenkomst« o. s. v.

Made with