KøbenhavnsMalerlaucsHistorie_1622-1922

- 11 - Svend »blaa Mandag«, straffes han med Bøder. Heller ikke maa han klage over sin Husbonds og Madmoders 01 eller Mad, »som ustraffelig er«. Gør han det alligevel, er Straffen 1 Dir.eller i Mangel heraf Vand og Brød i to Dage og Nætter. Hvorledes har nu dissse Former stemt med den Aand, der raadede i Lauget? Desværre kan vi intet sige derom. Noget Brud paa en bestemt Over* levering kan der naturligvis ikke være Tale om for Malernes Vedkommende, eftersom de ikke tidligere havde haft noget Laug i Kjøbenhavn. Man tager dog næppe Fejl i at antage, at den nye Skraa ikke har været i Overensstem* melse med de Forhold, Malerne har kendt fra Udlandet, og da navnlig fra Tyskland, hvor de fleste sikkert oprindelig har hørt hjemme eller i hvert Fald arbejdet. Der var under de givne Former intet frit Raaderum for den særlige zünftige Aand, der beherskede vore Haandværkere i dette Tidsrum, og især har den nye Skraa næppe passet for Svendene, det bevægelige og fornyende Element indenfor Lauget. At Kjøbenhavns Malerlaug har været under stærk Paavirkning fra Tyski land, kan der ingen Tvivl herske om 1). Tydelig ses Indflydelsen af det Mærke, Lauget fører i sit Signet: tre Sølvskjolde i rødt Felt. Ved at antage dette Mærke har det kjøbenhavnske Laug selv erklæret sig for Fæller af de tyske »Schilterer«, den Gren af Malerne, der tidligst har været organiseret som egentlig faguddannede Haandværkere. Der har i vor Tid været Meningsforskel om, hvad Malernes Vaaben egentlig skulde forestille. I Otto Müllers Bog om Albrecht Dürer fra 1872 hævdes saaledes, at det skal forestille tre Sølvtagspaaner i blaat Felt og være det Vaaben, som Kejser Maximilian 1512 skænkede Albrecht Dürer. Denne Forklaring kan dog ikke antages. Albrecht Dürer har saa vidt vides ikke ført et saadant Vaaben, og har han en Tid gjort det, er han i hvert Fald ophørt dermed. Thi fra 1522 foreligger der en af ham selv signeret Tegning af hans Familievaaben, der forestiller en Dør. Hvorfor Kejseren skulde give den store Kunstner tre Tagspaaner til Vaabenmærke, synes da ogsaa ret ufor* klarligt2).

*) Selve Ordet »M ahler« er tysk og afledes af Hovedordet »M ål« -T egn, Mæ rke (saml. M erkm al, Denkm al, Grabm al), deraf G erningsordet målen. -) Jfr. C . N y r o p : Danske Haandvæ rkerlavs Segl i »Tidsskr. for Kunstindustri« 1897 p. 127.