KøbenhavnsKommuneskole_1914

81 Ved Ansættelsen af S k o l e l æ g e r var det Meningen, at ethvert Barn straks ved indmeldelsen skulde undersøges, og Notitserne desangaaende opføres paa en Seddel, den saakaldte „Tælleseddel“ , som Skolelægen da altid ved se­ nere Sygemelding kunde raadspørge. Men denne institution yder ikke, hvad den burde*), og Skylden er først og fremmest en noget uklar Instruks**) og dernæst de lave Honorarer, der ydes Lægerne. Deres Opgave burde udvides til at behandle alle syge Børn og ikke som nu indskrænke sig til at henvise dem til Gratis- kliniker, samtidig med at hver Skole skulde have tilstræk­ kelige Lokaler til deres Disposition. Et Skridt i denne Retning er ogsaa foretaget i den allerseneste Tid, idet de sidst byggede Skoler har faaet indrettet et Lægeværelse. — Det kunde i denne Henseende maaske være værd at kaste Blikket hen paa et Land som J a p a n , hvor der er obligatorisk legemlig Undersøgelse af hvert Barn en Gang om Aaret. — Paa eet bestemt Omraade er man imidlertid begyndt at tage Affære, nemlig paa M u n d h y g i e j n e n s . Allerede i 1903 udtalte Prof. K nu d Faber***): „Naar man ser den frygtelige Tilstand, hvori Tandbesætningen er hos vore Hospitalspatienter, saa faar man det Indtryk, at der er god Brug for en Nationalforening til Bekæmpelse af Tandsygdomme, naar Tuberkulosen er vel besørget,“ og ti Aar senere skrev Tandlægen, Prof. C a r l C h r i s t e n *) Se Skolelæge L. D jø ru p s Indlæg i „Tidsskrift for Skolehygiejne“ 10. 1913. **) af 2—5—00. Skolelægen, som er budgetmæssig lønnet, maa efter denne indskrænke sin Virksomhed til mere at være af raadgivende end direkte indgribende Art. ***) Jfr. „Hospitals Tidende“ nævnte Aarg. 6 Nr.