KøbenhavnsKommuneskole_1914

53 af Underernæ ring, o g det er derfor saare fortjenstfuldt — baade for B ørnenes o g Sk olen s T rivsels Skyld — , at man i N orm alskolen har indført B ørn eb esp isn in g. M ange Børn faar herved deres en este varm e S p ise h ele U g e n igenn em , o g at d en n e kun ud leveres hver and en S k o led a g i Aarets tre første M aaneder, er en fo re lø b ig U lem p e, som sikkert vil b live fjernet, saa snart K omm un en s øk o n om isk e Stil­ lin g tillader det. C. U n d e r v i s n i n g s m e t o d e r o g U n d e r v i s n i n g s f a g . Da d e første o ffen tlig e Skoler b lev grund lagt paa G ejst­ lig h e d en s F oran staltning i det attende Aarhundredes K ø­ benhavn, var det kun naturligt, at R eligion sun d ervisn in gen sp illed e den alt ov erv ejen d e R o lle af sam tlige S k olefag. O g denne U n d ervisn in g d reves da væ sen tlig t som en aand løs U d enad slæ re af Læ reb og o g K atekism us, o g d et Barn, der her ikke kunde fø lg e m ed, b etra gted es som „ u g u d elig t“ . H avd e d et ikke forbedret s ig til Konfirma­ tionen, b lev det indsat i B ørn ehu set — sen ere vel o g sa a i F orb ed rin gshu set — for her under d en stæ rkeste T van g at faa indpisket H ov ed grund sæ tn in gern e i Kristi m ilde Lære. Kun hvor d er var T ale om v irk elig A and ssløvh ed , halvvejs Idioti, kunde det efter sæ rlig A n sø g n in g tillades Præ sterne at konfirmere ved k om m en d e — selv om han ikke kunde de 10 Bud udenad. R eligion skund sk ab en var o g sa a G rundlaget for hele den ø v rig e U nd ervisn ing. D et var derfor kun de flink este Børn, der fik lært at regn e o g sk rive; vilde d e ikke lære Luthers K atekismus, b lev d e ikke b etragtet som væ rd ige til at in d vies i de andre F ags M ysterier. Ikke en G an g P i­ gerne fik i saa T ilfæ lde Lov til at lære Haandarbejde. D er b lev da o g sa a gjort um aa d elig m eg e t for at faa R eligion en indpodet h os B ørnene.