KøbenhavnsKommuneskole_1914

10 l i g g e i s t , T r i n i t a t i s og F r e l s e r s Sogn. Da de alle laa i Nærheden af Sognekirkerne, fik de efterhaanden Nav­ net „ K i r k e s k o l e r “ i Modsætning til de senere egentlige Fattigskoler, der skylder den bekendte Agent H a n s H o l c k d eres T ilb livelse. Tanken i alt dette var nu fortrinlig nok; men en væ­ sentlig Ting havde man ikke bekymret sig videre om: at sørge for gode Lærerkræfter og tilstrækkelige Undervis­ ningslokaler. Den usle Betaling, man bød Lærerne, kunde kun lokke de allerdaarligste blandt d isse; de slet opvar­ mede og oplyste Skolestuer bevirkede, at Børnene oftest følte sig i højeste Grad uoplagte; og den store Misfor- staaelse, at en aandløs Opremsen af Katekismus og Bibel­ historie var tilstrækkelig for den Unge til at klare sig hele Livet igennem, førte i Virkeligheden det med sig, at Uvi­ denheden blomstrede som ingensinde før. Børnene i Hænderne paa forkuede og forsultne Lærere med en højst mangelfuld Uddannelse — lærte mest kun Unoder og det, der var værre, saa at man en Tid lang særlig i Begyn­ delsen af det nittende Aarhundrede — ikke var langt fra at anse Folkeskolen som en Slags Udklækningsanstalt for Forbrydere. Saa kommer den store Reformernes Tidsalder. Man „opdager“ først B ø n d e r n e s usle Livsvilkaar og forbedrer dem gennem den bekendte Mængde af Landbo- kommissioner og Reskripter, og Turen kommer derefter til S k o l e v æ s e n e t . Ved kgl. Kommissarium af 7 . Juli 1809 nedsættes d en s t o r e S k o l e k o mm i s s i o n , der — betegnende nok for hele Tidsaanden — ikke rummer een eneste virkelig Skolemand. Formand var — ret naturligt — O v e r p r æ s i d e n t e n , hvis Embede dengang beklædtes af den for sin Dygtighed som Administrator bekendte Baron F r e d e r i k Ad e l e r . De øv