KøbenhavnsKommuneskole_1914

591744216

101 KØBENHAVNS KOMMUNES BIBLIOTEKER

M. VOGELIUS K Ø B E N H A V N S K O M M U N E S K O L E G EN N EM H U N D R E D E AAR

S ø lv g a d e s S k o le , K ø b e n h a v n s æ ld s te K o m m u n e s k o le b y g n in g .

G. E. C. G A D S FO R L A G — K Ø B EN H A V N 19 14 ■¿AT), y

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE GENNEM HUNDREDE AAR

M. VO G EL IU S

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE

GENNEM HUNDREDE AAR 1814— 1914

EN HISTORISKOVERSIQT

G. E. C. GADS FORLAG — KØBENHAVN 1914

t ø > 2 4 .

Kbhvn. F. — J. Fischmann.

4 5 0

f K ø b e n b a v n s o f b o f e d i r e c t io n

í í f e g n e í .

F O R O R D V e d F rem send elsen af d en n e B og, som paa Grund a f forsk ellig e Om stæ nd igh ed er ikke har kunnet frem træde i et saa stort Om fang som øn sk elig t, m aa je g først o g fremm est takke Hr. H e r m a n T r i e r , d er har yd et m ig en væ rdifuld Støtte ved at g e n n em se M anuskriptet, o g dernæ st K ø b e n h a v n s K o m m u n e l æ r e r f o r e n i n g o g K o m m u n e l æ r e r i n d e f o r e n i n g , som i n o g en T id har afhold t V ikarudgifter for m ig. København, i April 19 14 . M . V o g eliu s.

U e t , d er først o g fremm est sk ete ved S k o lelo v en af 29. Juli 1814, var, at d en o f f e n t l i g e S k o l e , d er hid­ til var b lev et adm inistreret af F a t t i g v æ s e n e t , b lev un­ derlagt d en ny op retted e D i r e k t i o n f o r B o r g e r - o g A l m u e s k o l e v æ s e n e t , eller m ed andre Ord K øb en ­ havn s K omm un eskole fik først nu sin eg e n tlig e Indvielse. Stat o g K omm une havd e læ n g e n ok s ø g t at slippe ud en om iden O p g a v e, en forsvarlig F olk eu n d erv isn in g maatte syn es at b yd e d e n , o g havd e m ent, at d er her var et udmæ rket F elt for d et private Initiativ til at ud ­ fold e s ig paa. O g dette h a v d e jo o g sa a forlæ n gst g reb et ind un­ der Førerskab af G ejstligh ed en . L edet af den p ietistisk e B evæ g else, som i B eg yn d elsen a f d et 18. Aarhundrede sk ylled e ind o v e r Danm ark, havde d en hurtig faaet Ø j­ n en e o p for d en Fare, et F o lk i V ankundigh ed er for hele Landet, o g havde m ed uk u elig E nergi virket for O p ­ rettelsen af F olk esk oler. Mænd som P ræ sterne L o d b e r g , T h e s t r u p o g Ch r . W o r m stilled e s ig i Sp id sen for private Indsam linger, hvor­ v ed d er indkom Summ er, som efter D atid en s F orhold var gan sk e b etyd elig e, o g man bragte d et efterhaanden saa vid t, at man fik op rettet en „D an sk “ eller „F a ttig “ Skole i hvert af B yen s davæ rend e fem S o g n e, N i c o l a i , V o r F r u e , H e l -

10 l i g g e i s t , T r i n i t a t i s og F r e l s e r s Sogn. Da de alle laa i Nærheden af Sognekirkerne, fik de efterhaanden Nav­ net „ K i r k e s k o l e r “ i Modsætning til de senere egentlige Fattigskoler, der skylder den bekendte Agent H a n s H o l c k d eres T ilb livelse. Tanken i alt dette var nu fortrinlig nok; men en væ­ sentlig Ting havde man ikke bekymret sig videre om: at sørge for gode Lærerkræfter og tilstrækkelige Undervis­ ningslokaler. Den usle Betaling, man bød Lærerne, kunde kun lokke de allerdaarligste blandt d isse; de slet opvar­ mede og oplyste Skolestuer bevirkede, at Børnene oftest følte sig i højeste Grad uoplagte; og den store Misfor- staaelse, at en aandløs Opremsen af Katekismus og Bibel­ historie var tilstrækkelig for den Unge til at klare sig hele Livet igennem, førte i Virkeligheden det med sig, at Uvi­ denheden blomstrede som ingensinde før. Børnene i Hænderne paa forkuede og forsultne Lærere med en højst mangelfuld Uddannelse — lærte mest kun Unoder og det, der var værre, saa at man en Tid lang særlig i Begyn­ delsen af det nittende Aarhundrede — ikke var langt fra at anse Folkeskolen som en Slags Udklækningsanstalt for Forbrydere. Saa kommer den store Reformernes Tidsalder. Man „opdager“ først B ø n d e r n e s usle Livsvilkaar og forbedrer dem gennem den bekendte Mængde af Landbo- kommissioner og Reskripter, og Turen kommer derefter til S k o l e v æ s e n e t . Ved kgl. Kommissarium af 7 . Juli 1809 nedsættes d en s t o r e S k o l e k o mm i s s i o n , der — betegnende nok for hele Tidsaanden — ikke rummer een eneste virkelig Skolemand. Formand var — ret naturligt — O v e r p r æ s i d e n t e n , hvis Embede dengang beklædtes af den for sin Dygtighed som Administrator bekendte Baron F r e d e r i k Ad e l e r . De øv

11 rig e M edlemm er var d en b erøm te H istoriker, Forfatteren af „d e store o g g o d e H a n d lin g er“ , d en sen ere G eh eim estats- m inister O v e M a l l i n g , som paa d en T id var første D i­ rektør for F attig væ sen et o g M edlem af D irektionen for de lærde Skoler; end vid ere Skole- o g F attigb orgm esteren , Kon- ferensraad M o r t e n H i o r t h ø j , d er var et ivrigt M edlem af H erm hu tern es T rossam fun d , som i D atid en s rationalisti­ sk e K øb enhavn sp illed e en n o g et tilsvarend e R olle som In­ d rem ission en nu ; d en for sin store Kæ rlighed til S k o le­ væ sen et saa vel som for sin U e g en n y ttig h ed lig e vel kendte Jurist J o h a n H e n r i k B å r e n s , der var F orm and for F at­ tig væ sen sk om m ission en ; o g en d e lig to G e js tlig e : Stiftsp rovst F r e d e r i k P l u m — en ivrig Beundrer af P e s t a l o z z i * ) — , o g H o lm en s P rovst, V i c t o r Ch r . H i o r t , d er havd e et vist Ry som en m od ern e o g sm agfu ld Salm edigter. B e g g e d isse sid ste traadte d o g fra efter et Par Aars F orløb (1811), da d e u d næ vn tes til B iskopp er h en h o ld sv is i O d e n s e o g R i b e , o g d eres E fterfø lgere i Em bederne, — d en b ek end te R ationalist o g ivrige Anti-G rundtvigianer H e n r i k G e o r g C l a u s e n , o g d en aandfu lde o g v ittige F r e d e r i k C a r l G u t f e l d , D a tid en s m est yn d ed e o g v e l­ talende Prædikant, — tiltraadte d erefter K omm ission en . Sam tlige M edlemm er var sikkert yd erst v elm en en d e M en ­ nesker, o g d e var genn em træ n gt af d en største O m so rg for at skabe de b ed st m u lige V ilkaar for d et nye S k o lesy stem , der skulde kaldes til L ive. M en d e var kun T eoretik ere — rene o g skære T eoretikere — ud en sæ rlig F orstand paa d et d a g lig e Sk o leliv s F o reteelser o g sp ecielt uden tilstræk­ k elig U n d erretning om Størrelsen af d e M idler, d et k om ­ m end e S k olevæ sen vild e faa at raade o v er; o g det R e g le*) Provst Plum udgav 1S03 »Pestalozzis Læremaade« og holdt en Række

offentlige Foredrag om den berømte Pædagog og haas Lære.

12 m ent, d er b lev F rugten af d eres iøvrigt store o g en erg isk e Arbejde, var af d e ¡omtalte G runde u ig en n em fø rlig t o g i flere H e n seen d er endnu for um od en t. D en 3. Septbr. 1813 slu tted e K omm ission en sin e M øder, o g den ny udnæ vn te Skoledirektion tiltraadte sit Em bede. D en b esto d af d e samm e M edlemm er som K omm ission en — m ed U n d ta g else af B å r e n s , d er d ø d e om trent sam tid ig senere suppleret med Generalprokurøren, Konferensraad C h r i s t i a n C o l d , h vis A rb ejd sevn e skal have væ ret g a n ­ ske fænom enal, hvorfor D irektionen o g s a a o v e rd r o g ham Sekretærforretningerne — o g efter A d e l e r s D em issio n o g H j o r t h ø j s D ø d (i 1815) m ed F attigin sp ek tøren , Kaptajn M a n g o r o g V iceborgm ester, Etatsraad G . F. L a n g e . Man en e d es d o g om at ud sæ tte sin V irk som h ed t i l d e n 2 9 . J u l i , p a a h v i l k e n D a g R e g l e m e n t e t f o r B o r g e r - o g A l m u e s k o l e v æ s e n e t i K ø b e n h a v n t r a a d t e i K r a f t .

I. KAPITEL. SKOLETILSYNET A. S k o l e d i r e k t i o n e n .

D e t n y e R eg lem en ts første P aragraf lød sa a led es: „S am tlige Stad en s o g d en s F orstæ ders Skoler — under hvilke R eligion ssam fu n d d e end m aatte h en høre — lærde Skoler un d ta g en — skal, hvad O verb estyrelse o g O v erop ­ syn angaar, staa und er e e n D irektion for A lm ue- o g B or­ g ersk olen . D enn e D irektion p a a lig g er d et: at v a a g e o v er alt d et, som skal bid rage til E lem entær-, Real- o g B orger- sk o levæ sen ets F remm e i K øb enhavn o g d en s F orstæ d er“ — e n Instruks, som v ed sit lidt svæ v en d e Indhold g a v D i­ rektionen e t stort V irkefelt o g en tilsy n elad en d e ikke rin g e M yndighed. D et første Emne, d er Iaa til B eh and lin g, var se lv fø lg e lig at skaffe P en g e. D isse var im idlertid ikke saa lette at faa. S taten s Fi- n an svæ sen var i d en sø r g e lig ste F orfatn ing o g kunde fo re­ lø b ig ikke a fse n o g etsom h elst. M an maatte da til at b eg y n d e m ed klare sig m ed et Laan paa 1000 Rdlr., som d o g hur­ tigt b lev afviklet, id et man b lev d e la g tig i n o g le af pri­ vate ud satte Legater, sæ rlig af Stifteren a f d et i det 19. Aarhundredes B eg yn d else i d en nord eu ropæ isk e H an d el saa kendte Firma M e y e r & T r i e r , H ofra ad D. A. M e y e r .

14 Et Par Aar efter fik Sk olek assen d o g faste Rammer,, idet der hver M aaned af S tadens K asse udb etaltes d en ca. 700 Rdlr. — eller ialt ca. 8000 Rdlr. aarlig. Da der i Aaret 1822 var brugt 2000 Rdlr. ud herover, fik D irektionen først T ilhold fra K ancelliet om ikke at overskride d en b u d g ette­ rede Sum , da K omm un en s T ilstand ikke tillod saadant, o g sen ere et reelt Forbud fra K on gen , hvori han pointerer, at alle o ffen tlig e U d g ifter ikke maa overskride, hvad „den alleryderste N ø d v en d ig h ed kræ ver.“ G runden hertil var ik k e alene K omm un ekassen s slunkne in dh o ld , m en o g sa a den Om stæ nd igh ed , at d er om trent sam ­ tid ig var op d a g et b etyd elig e U n derslæ b v ed forsk ellig e k on ­ g e lig e K asser o g o ffen tlig e Stiftelser, hvorfor K on gen o g sa a gen n em Kancelliet retter en F o resp ø rg sel til D irektionen (Marts 1824) om , hvilk en Sikkerhed Sk o lek a ssen s B estyrer — d en førnæ vnte Konferensraad C o l d — stiller. Svaret herpaa er kort o g g o d t, at d a K assen som R e­ g e l in g en B eh oldn in g havd e, — eller i hvert Fald kun en gan sk e ringe — , m ente man s ig ikke forp ligtet til at stille en saadan. D a Kancelliet ikk e sy n es at have ta g ei d en n e Forkla­ ring for g o d e Varer, b lev d et b estem t (fra 14— 5— 1824), at S k olek assen s Indtægter straks skulde in d sæ ttes paa F o lio i N ationalbanken. — D e m an g e P rivatskoler vold te o g sa a store Bryderier. Om kring Aar 1814 var d er o v er 90 P rivatskoler her i Byen*), o g skønt der efter d en T id op stod m ange n ye, o ffen tlig e Skoler, var hine d o g v ed Aar 1834, da d en næ ste S k ole­ k omm ission n ed sæ ttes, ste g e t til ca. 150 forud en F attig­ skoler, K irkeskoler, ty sk e Skoler etc.

*) Se herom bl. a. min Artikel: »Københavnske Privatskoler ved Aar 1814« i Ugebladet »Københavns Kommuneskole« Nr. 36— 19 13 .

15 D irektionen g ik im idlertid heller ikke sæ rlig strengt frem ved U d d elin g en af P rivilegier. G an sk e jæ vn e Folk fik m ed L ethed et saadant — i 1819 fik saaled es en M atros Carl Fred. L e m m i n g T illad else til at drive Sk ole — , m ed en s man derim od var m eg e t p aa p assen d e o v erfo r L æ r e r i n d e r . D is s e fik k ateg orisk e A fsla g paa alle A n sø g n in g er om at hold e D r e n g e s k o l e r . S elv Enker efter Skoleb estyrere næ g ted es d er T illad else til at drive d eres M æ nds Skoler vid ere, naar der g ik D ren ge i d is se , o g under 23— 1— 1824 b ek en d tg ø r D irektionen — i A n ledn in g a f en A n sø g n in g fra en S k o le­ bestyrers Hustru om at led e en Sk ole i Fæ llesskab m ed M anden — , at „d en for F rem tiden ikke m edd eler n o g en F am ilie T illad else til S k oleh old b aad e for D ren ge o g P ig e r /4 At Skoler, d er b lev sat under L ed else a f g a n sk e u stu ­ d ered e o g u p rø v ed e Lærerkræfter, ikke i al A lm ind eligh ed kunde g læ d e s ig ved d et b ed ste Ry, derpaa har vi i d en d atid ige Litteratur talrige Eksempler*). En Lærer E b e r h a r d t * * ) ved en af A ften sk olern e i H e llig g e ist S o g n griber da o g sa a en g an sk e tilfæ ld ig A n­ ledn in g til i en K lage til D irektøren (10—5— 1823) at fore- slaa, at alle P r i v a t s k o l e r o v e r g a a r t i l o f f e n t l i g e S k o l e r . D ette F orslag, som her første G an g vid es frem ­ sat skriftlig, har sid en d en T id sta d ig væ ret bræ ndende o g er som b ek end t o g sa a gen n em fø rt i enk elte Lande.. D e n g a n g vak te d et kun alm ind elig F oragt h o s D irektionen, som b em ynd iger vedk om m end e Skolek omm ission til at m ed ­ d ele Læreren, at „D irek tion en har forb igaaet dette F o rsla g i T au sh ed m ed A nm odn in g til Hr. Eberhard om at være *) Se herom bl. a. Jul. Clausen: Kulturhist. Studier over Heibergs Vaudeviller S. 62— 67. Carl Bruun: København I II Bd. S. 917 ff. **) Om E b e r h a r d t vides iøvrigt kun, at han førte den for en Kom ­ munelærer ret usædvanlige Titel af Overkrigskommissær.

16 fo rsig tig i sine U d talelser o g ia g tta g e d en A g te lse , han skyld er sin e F oresatte.“ — D irek tion en s V irksom hed o v erfo r sit eg en tlig e V irkefelt, d en o f f e n t l i g e S k o l e , vil b live næ rm ere b eh and let i d e fø lg en d e Kapitler. H er skal kun h en v ise s til, at den m eg e n Kritik, d en var u d sat for — o g m ed Rette — , paa Grund a f S k o len s u sle T ilstand, d o g o fte skyder ud o v e r M aalet, d a D irektionen, hvor varm t d en end var b e ­ sjæ let af at forbedre paa alle Omraader, d o g under in gen O m stæ nd igh ed er v ild e h av e væ ret i Stand til at opnaa større R esultater, d els som F ø lg e a f d en Kulde, d e ø v rig e komm un ale M ynd igh ed er bar til Skue, o g d els som F ø lg e af d et u lyk sa lig e, u tro lig e Sparesystem o g Kniberi, der en d o g g ik saa vidt, at F r e d e r i k VI . (20—3— 1824) spør­ g er, om man ikke kunde raade B od paa d e m ange S k ole­ forsømm elser v e d at op rette flere K lasser „ d o g uden d er­ for at b esvæ re Stadens K asse m ed fo rø g ed e U d g ifter.“ D ette maa D irektionen se lv fø lg e lig b esv a re a fvisend e. — D en M ynd igh ed , d er var tillagt D irektionen, var t i l ­ s y n e l a d e n d e r e t vid tga aen d e, i V irk eligh ed en indskræn­ k ed es d en d o g ret b etyd eligt paa forsk ellig V is. F ørst var d er ad sk illige S k olek om m ission er — sæ rlig saadanne, som hidtil havd e staaet fu ld stæ nd ig u a fhæ n g ig e — , d er ikke vild e underkaste sig D irektionens Autoritet*); m en d ernæ st var d e t K a n c e l l i e t , som i enh ver H e n ­ seen d e und ergraved e D irektionen. E fter 1826 g ik dette F or­ hold en d o g saa vidt, at D irektionen maatte s ø g e A pproba­ tion paa selv d en allerm indste U d g iftsp o st. *) Med S t. P e t r i S k o le k o m m is s io n førtes der saaledes i Begyndel­ sen af Tyverne en længere skriftlig Fejde, da den havde kaldt sig k o n g e lig og ikke vilde give Afkald paa dette Prærogativ, som D i­ rektionen alene mente tilkom den. Enden paa Striden blev, at Kom ­ missionen kaldte sig for »autoriseret af den kgl. Skoledirektion«. Det k o n g e lig e kunde den ikke undvære.

17 t i l T rod s for at D irektionens M edlemm er var højt kul­ tiverede o g højt ansete M ennesker, var den s M yndighed altsaa ikke en g a n g saa stor som Skoledirektionernes paa Landet, hvor en g an sk e alm ind elig, ukendt Landsbypræst paa eg en H aand kunde dispon ere over forhold svis ret b e ­ tyd elig e Summer. Naar hertil komm er, at d e enk elte M edlemm er mere b etra gted e d eres Skoled irek tion svirk som h ed som en Slags B ivirksom hed, som de paa Grund af d eres m ange andre Forretninger savn ed e T id til stad ig at tage s ig af, var d et intet Under, at d et o ffen tlig e S k olevæ sen i Aarenes Løb forfaldt m ere o g mere, o g at T ilsynet b lev sløjere o g sløjere. Et g o d t E ksem pel paa d et sid ste faar man ved at gen - n em g aa Skoled irek tion en s Journaler fra 1814—34. M ed en s man i d en første halve Sn es Aar ek sp ed ered e gen n em sn it­ lig o v er 500 Sager om Aaret — o g derim ellem saadanne, der fyldte hele Sider — var man fra Aaret 1825 komm et n ed til en aarlig E ksp edition af knap 300, hvoraf de aller­ fleste kun o p to g ee n en este Linie. D et var n em lig M ed d e­ lelser fra d e forsk ellig e Skoler om , at der d en o g den D a g afh old tes Eksam en. Sagerne to g e s til E fterretning; men D irektionen indfandt sig aldrig til O verhøringen . Saa b eg yn d te P ressen at angribe D irektionen, først D a g s­ p ressen — P o l i t i v e n n e n , K b h v n s . a l l e r n y e s t e S k i l ­ d e r i etc. — o g dernæ st d en periodiske. Et Angreb i den sidstnævnte*) af den senere B iskop S t e n e r s e n G a d — en S v o g er til o g A andsfæ lle af H e n ­ r i k N i c o l a i C l a u s e n — slo g en d elig H o v ed et paa S øm ­ met. D et viste tydeligt o g klart S k olevæ sen ets forsk ellige *) Det fremkom i »Maanedsskrift for Litteratur c X Bind i Form af en Kritik i Anledning af Stiftsprovst F ab er s Bog: »Forsøg til et Over­ blik paa Almueskolevæsenet i Danmark«. 2

18 Brist og foreslog i bestemte Udtryk bl. a. Ansættelsén af en S k o l e d i r e k t ø r , som intet andet Embede maatte have. Dette Indlæg fra en sagkyndig Mand — G a d var Med­ lem af Skolekommissionen for Trinitatis Sogn — vakte et umaadeligt Røre, saa at Kancelliet saa sig nødsaget til at indgaa til Kongen med Forestilling om Udnævnelsen af en ny Kommission, der s k u l d e r e v i d e r e Skoleanordningen af 1814 . Allerede det følgende Aar forelaa Udnævnelsen af denne Kommission (kgl. Res. af 16 — 12 — 1834 ), der kom til at be- staa af Raadmand Mu n t e r som Repræsentant for Magistra­ ten, Major M a n g o r som Repræsentant for Fattigvæsenet og Skoledirektionen, og Præsterne ved Garnisons, Trinita­ tis og Frue Kirke: Chr . F r e d . B r o r s o n , V a l d e m a r H e n r i k R o t h e og G e o r g H o l g e r Wa a g e * ) . Med Undtagelse af Pastor R o t h e var ingen af dem bekendt for at have særlige pædagogiske Interesser. Denne Kommission endte allerede efter godt 1 V2 Aars Arbejde sin Virksomhed ( 12 — 8 — 1836 ); men Resultatet sva­ rede ikke ganske til Forventningerne. Hertil bidrog dog i højeste Grad, at den var bundet af økonomiske Hensyn, for hvilke de pædagogiske i enhver Henseende maatte vige, og saaledes turde man ikke engang foreslaa Udnæv­ nelsen af en administrerende Direktør for Skolevæsenet, da en saadan vilde koste for meget. Det var derfor med god Grund, at man lod det vente 8 Aar, inden det nye Skoleforslag blev til Virkelighed (20 3 1844 ). I den lange Tid var det vandret igennem et Utal af Autoriteter: Biskop, Skoledirektion, Magistrat og Borgerrepræsentation, indtil det til sidst blev forelagt Østif-

*) De var alle tre dygtige Prædikanter og lærde Mænd, der 2 Aar efter blev Doctores theol.

1 q ternes Stænderforsam ling, genn em hvilken d et en d elig fik L ovskraft — men i stærkt ændret Skikkelse — som A n ­ o r d n i n g e n a n g a a e n d e B o r g e r - o g A l m u e s k o l e v æ ­ s e n e t i K j ø b e n h a v n . M ed H en syn til D irektionen fastsatte d en ny Anordning, at den foruden af O verpræ sidenten skulde bestaa af en af K on gen paa F orslag af M agistraten udnæ vnt B orgm ester eller Raadmand, P rovstern e ved Frue o g H o lm en s Kirker o g 2 Borgerrepræ sentanter. M en den v ig tig ste B estem m else her var d o g , at K on gen forb ehold t s ig Ret til paa Indstil­ ling af Kancelliet at udnæ vn e „en i U n d erv isn in g sfa g en e kynd ig o g erfaren M and“ til adm inistrerende D irektør. H an s G a g e fastsæ ttes straks til 1600 Rdlr., o g hans V irksom hed skulde ga a ud paa „at føre et virksom t o g om fattend e T ilsyn m ed U n d erv isn in g svæ sen et i sam tlige Skoler.“ Som sæ rlig O p g a v e p aa lagd es d et ham at paase, at saavel Lærerne som d isses næ rm este T ilsyn opfyldte deres P ligter, sam t at der overh old tes en stad ig S k olegan g , saaaled es at intet sk o lep lig tig t Barn savn ed e fornød en U n ­ d ervisning. H an skulde end videre h en ven d e „sin sæ rdeles Opmæ rk­ som h ed “ paa alt, hvad der m aatte kunne virke til Sk ole­ væ sen ets F orbedring, uden at d o g derfor den øv rig e Sk ole­ direktørs P ligter i saa H e n se en d e i n o g en M aade ind­ skrænkedes, sæ rlig burde P rovstern e d eltag e i U n d ervis­ n in g en s Fremm e — navn lig i R eligion — , m ed en s B orger­ repræ sentanterne mere fik d et øk on om isk e T ilsyn anvist. K on gen b en ytted e sig straks af sin Ret til at udnæ vne en adm inistrerende D irektør, o g til d en n e under d e d avæ ­ rende Forhold m ere end ansvarsfulde P o st udnæ vntes B estyreren af det v. W esten sk e Institut, cand. phil. V i l ­ h e l m A u g u s t B o r g e n , der som Forfatter af de første 2*

20 virkelig' brugbare Læsebøger til Skolebrug havde forskaffet sig et anset Navn. Dette Navn gjorde han i sin godt 15 aarige Virksom­ hed*) s o m Skoledirektør ikke til Skamme. Medens Frug­ terne af denne vil blive nærmere omtalt i det følgende, sk a l det her blot siges, at Grundvolden til vor moderne K o m m u n e sk o le lagdes af Borgen. Med et vidtskuende, over­ legent Blik opfattede han den daværende Skoles store Mang­ ler: Manglen paa ordentlige Undervisningslokaler, paa et rationelt gennemført dagligt Tilsyn ved hver enkelt Skole og paa pædagogisk uddannede Lærerkræfter, og det lyk­ kedes ham i det store og hele at faa raadet Bod herpaa, saaledes at han kunde overlade sin Eftermand en offent­ lig Skole i en stærk og rivende Tilvækst paa en sund og fuldt ud solid Basis. ■ i Slutningen af B o r g e n s Embedsførelse indtraadte den Forandring i Direktionens Sammensætning, som i det væ­ sentlige gælder den Dag i Dag. 1 Aaret 1857 *") fastsattes det nemlig, at Skoledirektionen skulde bestaa af 4 Med­ lemmer: Overpræsidenten, en af Borgmestrene og en af Ministeriet valgt Provst eller Sognepræst samt den ad­ ministrerende Direktør, som nu fik Navn af Skoledirektør — sidstnævnte dog uden Stemmeret. I Skoledirektørens Embedsførelse bevirkede den ny Ord­ ning dog ingen Forandring; kun fik han større Løn og blev samtidig pensionsberettiget, hvilket han — hvor mærk­ værdigt det end lyder — ikke havde været før. *) Fra 30. Januar 1844— 2. Decbr. 1859, da ban indtraadte som K u l­ tusminister i det R o t t w it t ’ske Ministerium, B. døde 1884. **) Jfr, Lov af 4— 3 — 1857 om Bestyrelse af Kbhvns. komm, Anligg., do. af 29— 12 s. A . om nogle Forandringer i Skoleanord. af 20—3 — 4 4 og Vedtægt af 30 — 12 — 1857 — samt Vedtægt for Skoledirek­ tøren af 3 0—3— 1850.

21 Samtidig blev Skolevæsenet henlagt under Magistratens første Afdeling, og det var da kun naturligt, at det altid blev Borgmesteren for denne Afdeling, der blev Medlem af Direktionen. — Som B o r g e n s Eftermand ansattes en Lærer fra den lærde Skole, nemlig Overlærer ved Metropolitanskolen, cand. theol. J e n s A n d r e a s C lir. Ho l b e c h , der i 25 Aar beklædte Embedet. Han var en bred, jovial og folkelig Skikkelse, vellidt af alle, med hvem han kom i Berøring. Til Trods for, han ofte ligesom syntes at føle, at det sta­ digt stigende Arbejde var ved at vokse ham over Hovedet, var han en yderst energisk og samvittighedsfuld Mand, under hvem Skolevæsenet gik stærkt frem. Man fortsatte med Opførelsen af nye Skolebygninger og med Forbedrin­ ger af Lærernes Kaar — særlig interesserede Holbech sig for Ansættelsen af L æ r e r i n d e r , som hidtil ikke havde været velsete i Kommuneskolen. Efter H o l b e c h s Død (sidst i 1883 ) sker der en De­ ling af Direktørembedet, nemlig et for d e t o f f e n t l i g e S k o l e v æ s e n og et for de t p r i v a t e . I førstnævnte Embede ansættes Bestyreren for Kolding Realskole, mag. art. C a r l V i l h e l m T h e i s e n , der i sin 13 aarige Virksomhed dog neppe fik indført Forandringer af større Rækkevidde. Han var allerede en af Sygdom mærket Mand, da han kom her til Byen, og det nye, an­ strengende Hverv gjorde ham ikke raskere. Da han i 1899 døde, blev de to Skoledirektørembeder atter forenet til eet, som dernæst fik Assistance af to Vice- skoledirektører, en for den offentlige Skole og en for Privatskolen. Til Skoledirektør udnævntes den bekendte Forfatter, cand. jur. S o p h u s B a ud i t z , og til Viceskoledirektører H. K. V. R o l s t e d og Dr. phil. N. Ba ng .

22 Virksomheden for V ic e s k o le d i r e k t ø r c ■for den of­ fentlige Skole fastsattes i en foreløbig Instruks af 3. Febr. 1900. Hans Hovedopgave skulde herefter være som Skole­ direktørens Medhjælper dels af paapege Mangler og Fortrin ved Undervisningen i det hele og bos de enkelte .Lærere og Lærerinder og dels at henlede Opmærksomheden paa ønske­ lige Reformer eller paa en andetsteds foregaaet Udvikling, der muligvis vilde kunne være af Betydning for københavn- ske Skoleforhold. Han skulde endvidere føre et effektivt Tilsyn med Un­ dervisningen og efterhaanden søge at skaffe sig et ind~ gaaende Kendskab til Lærerpersonalet, afgive skriftlig Be­ tænkning om Læsebøger, der indsendes til Autorisation etc. etc. — Dette Skoledirektorat har i Forbindelse med en for alle berettigede pædagogiske Krav yderst lydhar Magistrat o g Borgerrepræsentation i de senesle Aar gennemfart en offentlig Skole, der i enhver Henseende maa siges at staa paa Højde med Tidens Krav, og som særlig ved Indførelsen af de forskellige Skoleafdelinger — Mellemskole, FtjæJpe- o g Væmeskole — har taget fuldt tid Hensyn til ethvert Barns aandelige Standpunkt, saaledes at det altid vil banale blive anbragt i de mest passende Omgivelser, og som ogsaa legemligt —- ved Sundhedspleje, Bespisning,, Frilufts- ophold etc, —- har fremmet Børnenes Trivsel i tm betyde­ lig Orad. Det er en Børnehuraamsmens Tidsalder, der er indledet, en Tidsalder, der —• for saa vidt den stadig holdes inden for de nuværende, sunde Rammer uden at skeje n i til nogen af Siderne — vil give vort Folk et hidtil ukendt fysisk og aanddigt Velvære.

23

B. S k o le k o m m is s io n e r n e .

Sk olereg lem en tet af 1814 foreskrev O prettelsen af en Sk olek omm ission for hver M en igh ed . Præsterne var selv ­ skrevne M edlemm er, o g de skulde da foreslaa et efter M en igh ed en s Størrelse passen d e Antal M edlemm er, o g af d isse kunde da D irektionen udnæ vne d e fornødne. Den var forøvrigt ikke bund et af denne indstilling, men kunde væ lge hvem som helst, blot d e var „bekiendte g o d e o g d u elige Mænd.“ D eres O p g ave var „at drage Om sorg for, at H en sig ten m ed Skoleund ervisn ingen opnaas i O veren sstem m else m ed R eglem en tet, o g at Skolerne h old es i tilbørlig Orden, til hvilken Ende M edlemm erne efter indbyrdes Aftale d ele det sp ecielle T ilsyn m ellem sig, saaled es som de finder det tjenligt til H en sig ten s Fremm e. O gsaa staar enhver Sk ole­ k omm ission til Ansvar for, at ingen, som ej b ev islig er vaccineret eller har haft de naturlige Kopper, op ta g es til U n d ervisn ing i M en igh ed en s Skoler.“ D ette var i V irkeligheden et m eget vidtrækkende H verv o g en O p g a v e, der maatte syn es alt for stor, lagt i Hæ n ­ derne paa M ennesker, der for største D elen maatte betrag­ tes som Lægmænd — sæ rlig da man b eg ik den samm e Fejl som ved D irek tion svalget ikke at ansæ tte et lønnet, ansvarligt M edlem , der ikke havde andre O pgaver, m en en F orsam ling af Mænd, for hvem Skolesagern e var o g maatte være i anden Række. D et var se lv fø lg e lig først o g fremm est P r æ s t e n , der maatte trække Læ sset. O g hvor arb ejd sd ygtig denne Mand end kunde være, man kunde o g sa a byde ham f o r m eget. Særlig var F orholdene v an sk elige i 1 r i n i t a t i s S o g n , det største af Byens S ogn e. H er var ca. 5000 sk o lep lig tig e Børn (om kring Aar 1830), af hvilke ca. 1000 ikke sø g te

24 Skole. D isse sku ld e nu indkaldes en G ang aarlig samm en m ed d er es Foræ ldre for at ek sam in eres af P ræ sten, som d esu d en sku ld e b esø r g e d en aarlige Ind- o g U d sk rivn in g af B ørnene, d en v id tløftige K orrespondance om Lærernes Løn, S k o lep en g e, Lys o g B rændsel, H u sleje etc. H an skulde sam tidig overvæ re Eksam inationen i S o g n ets sam tlige Sko­ ler — o ffe n tlig e o g private i et Antal af 70 m ed 100 aarlige E k sam en sd age — forberede Konfirm anderne o g sid st — m en ikke m ind st — b esø r g e sin e g e jstlig e Em bedsforret­ ninger. Intet Under, at d is se S k olek om m ission er langt fra vir­ k ed e som tilsigtet. Man ser d et b ed st ved at ia g tta g e R esultaterne af en af G ren en e af d eres V irk som h ed : P a a t a l e n a f S k o l e ­ f o r s ø m m e l s e r . N u var F orhold et i V irk eligh ed en saadant, at man kun i d e svæ reste T ilfæ ld e g ik m ed til en saadan Paatale. Man var g a n sk e sim p elt b a n g e for, at man ved en for ri­ goristisk F rem g an gsm aad e skulde opnaa, at for m ange Børn sø g te Skolerne, o g d et m aatte for enh ver Pris u nd g aas, da der ikke var P lad s til alle sk o lep lig tig e Børn. F orsøm m elsern e kunde im idlertid b liv e saa g r o v e, at man maatte grib e in d ; men det varede da g e rn e m indst 1fi Aar, inden der id øm tes Mulkt. D e to første M aaneder, et Barn forsøm te Skolen, n ø jed es man derfor m ed at ind­ kalde d et for den tilsyn sh a vend e Lærer; hjalp d ette ikke, ind sen d tes Sagen til S k o lek om m issio n en , som dernæ st i d en fø lg en d e M aaned — den tredie — indkald te o g irette­ satte F oræ ldrene; i d en fjerde M aaned truede den saa m ed at indberette S a g en for Skoledirektionen o g i den fem te gjord e d en A lvor a f S a g en ; m en først skulde Skri­ v elsen herom konciperes o g sen d e s ud til Underskrift blandt K omm ission en s M edlemm er, der o fte b o ed e paa 9— 10 for

25 sk ellig e Steder i Byen, o g d erefter indføres i Protokollen*). E nd elig naar S ag en til D irektionen, der i sit første M øde bliver e n ig om at opkald e Foræ ldrene o g g iv e dem en Advarsel. H erom g iv e s der K omm ission en Underretning, o g denn e maa atter k lag e, hvis F orsømm elsen gen ta g es. D en samm e lan g som m elig e Vej maa da igen vandres, o g først nu skrider D irektionen til at idømm e d en i o g for sig ikke sæ rlig skrækindjagende Mulkt af 4 Sk. for hver f ø l ­ g e n d e D ag, der forsøm m es. Inden man im idlertid er komm et saa vidt, er Foræ ldrene flyttet o v er S og n egræ n sen , o g K om edien kan nu atter b e ­ g yn d e m ed en ny Skolekomm ission . K omm issionerne var im idlertid langt fra blinde for dette u søm m elig e Forhold. Men saa læ n ge d er ikke var til­ strækkelige Skoler, var der næ ppe n o g e t at gøre. Man n ø jed es derfor først med at sø rg e for Lokaler til alle Børn over 11 Aar, sen ere u d v id ed es G rænsen til 10 Aar. D e stad ige K lager b evæ g e d e en d elig D irektionen til at foreb ringe Sagen for Kancelliet, o g i Aaret 1832 gik man en d o g saa vidt, at man forhøjede Næ ringsskatten m ed 2000 Rdlr., „da A fgø relsen af en S k o lesa g m ulig kunde foran ledige en større U d g ift.“ P en g e n e fik m a n ; men S k ole­ væ sen et saa blot intet til dem . — D en M angel paa indbyrdes Samarbejde m ellem K om ­ m ission ern e, som B ehand lingen af Skoleforsømm elsern e la g ­ de for D a gen , kom o g sa a frem ved A u torisationen af Lærere — sæ rlig som Ledere af Privatskoler. En Lærerkandidat, som havde indstillet sig for K om ­ m ission en i et S ogn o g der var b lev et vraget enten paa Grund af m anglend e D u eligh ed , eller fordi der i F orvejen

*) Se Stenersen Gads før omtalte Artikel i »Maanedsskrift for Littera­ tur« X Bd.

26 var Sm aaskoler nok, kunde gan sk e roligt kort efter frem ­ stille sig for en anden K omm ission o g m u ligvis der blive antaget, hvorpaa han saa uden videre flyttede ind i det S og n , han først havde b estem t for sin V irksom hed. — Var P ræ sten s Arbejde i Sk olek om m issio n en af om fat­ tende Art, var d e v erd slig e M edlemm ers det ikke m indre. D et paalaa saaled es det enk elte M edlem , hvem d et sp eci­ elle T ilsyn m ed een eller flere Skoler var overd raget, hver 14. D a g at a flæ g g e et B e sø g i d isse , o g d els ved at høre paa U n d ervisn in g en , dels ved Sam tale m ed Lærerne o g B ørnene, ved at efterse sid stnæ vn tes Arbejder o g paa an­ den M aade ai underrette sig om Sk olen s Tilstand o g Bør­ n en es F rem gang. Endvidere sku ld e han rose o g opm untre d e Børn, som udmæ rkede sig ved Flid o g g o d O p førsel, o g form ane ikke alene de efterlad end e Børn, m en o g sa a deres For­ ældre eller Væ rger. D et sid ste var u lig e det, der ga v m est at b estille. O g sa a Læreren skulde ro ses eller dadies. Var han d y g ­ tig, sku ld e han indberettes til D irektionen, der da atter havd e B em ynd ig else til at næ vne ham i de aarlige, trykte Rapporter, den m aatte ind send e til K on gen, — hvilket d o g v ist nok aldrig skete, — o g havde han gjort s ig skyld ig i en eller anden Fejl, skulde- vedk omm end e K omm ission s­ m edlem „m ed G odm od igh ed anm ode ham om at rette F ejlen .“ H jalp dette ikke, skulde hele K omm ission en un­ derrettes. Var Fejlen af B etydning, var der P aalæ g om straks at indberette den for K omm ission en , der da b e ­ stem te, om Sagen kunde afgøres m ed en Irettesæ ttelse, eller om D irektionen burde underrettes. — O ver alle d isse F orretninger paalaa det d e enkelte M ed ­ lemm er af Sk olekomm ission ern e at føre en Journal, som tillige m ed de eg en tlig e Skoleprotok oller skulde efterses

27 af den sam led e K omm ission , der foruden til sit sæ dvan lige m aan ed lige M øde sam led es til saadanne T ider, hvor dette kunde lade sig gøre. Naar hertil komm er, at M edlemm erne skulde paase Bru­ g e n af fornu ftige Læ rebøger, overvæ re E ksam erne o g gen - n em g aa u g e n tlig e Skolerapporter over B ørnenes O pførsel, vil man kunne ind se, at et sam vittigh ed sfu ld t M edlem paa d enn e M aade ikke vilde faa ret m eg en T id til sin private Bedrift, som d o g skulde g iv e ham o g Fam ilie d et d a g ­ lig e Brød. A rbejdets U d førelse lod derfor m eg et tilbage at øn sk e, o g den før om talte R ev ision sk om m ission b eskæ ftiged e sig da o g sa a i høj Grad m ed M u ligh ed en af en anden O rdning paa d isse fortvivlede Forhold. Paa Grund af den u lyk salig e Ø konom iseren paa urette Sted kom den im idlertid ikke til n o g e t en d elig t Resultat, o g den nye S k olek om m ission , der frem gik af Anordningen af 20— 3— 1844, var ikke væ sen sfo rsk ellig fra den forrige, ja, den paalagd e snarere K omm ission en flere Pligter. D en skulde saaled es hvert Kvartal ind send e en Beret­ n in g om Sk olevæ sen ets F orhold paa G rundlag af de af de enkelte M edlemm er førte P rotokoller, der for hvert Aars sid ste Kvartals V edk omm en d e skulde led sa g es af en G eneralberetnin g over den ev. F rem g an g eller T ilb a g e g a n g samm en m ed de Børns skriftlige P røver, som i Aarets Løb er konfirmeret. D en skulde end videre paase, at Børnene fordeltes i de rig tig e K lasser, at Opflytning, hvor d en n e er n ød v en d ig fra den en e K lasse til den anden, foregaar i rette T id, o g at K onfirm ationen, for saa vidt d en staar i F orbindelse m ed Skoleund ervisn ingen , op fyld er sin H e n sig t — O p g a ­ ver, som d et laa fu ldstæ ndig uden for d e fleste M edlemm ers H orison t at kunne b ed ømm e.

28 Kun m ed H en syn til Sk oleforsøm m elser b lev der .g jo rt en Indrømm else, idet man i d e T ilfæ lde, hvor F o rsøm ­ m elsen skyldtes Barnets eg en Skyld, straks kunde afgøre Sag en m ed en korporlig A fstraffelse, m ed en s de, d er var i K on firm ationsalderen eller derover kunde hen sæ ttes i den paa L adegaarden indrettede T v a n g s s k o l e * ) , som da skulde bibringe dem d e Kundskaber, d e b eh ø v ed e for at b live konfirm erede. T id ligere havde man g iv e t saadanne u n g e M enn esk er — der i enk elte T ilfæ lde kunde h av e en A lder af o p til 37 Aar — efter de fornødne Advarsler en vis T id sfrist, inden for hvilken de sku ld e sø rg e for at blive konfirm eret. O p ­ fyldte de ikke dette P aalæ g, b lev de ud en videre indsat i F orb edringshuset, indtil F orp ligtelsen var op fyldt. — *) Denne var indrettet allerede i 1835 og bestyredes af Ladegaardens Præst. Da den imidlertid kun sjeldent blev benyttet, nedlagde man den i 1848, efter at man tre Aar tidligere havde oprettet en S k o le fo r fo rsø m te B ø r n — en for Drenge og en for Piger — , „da det har vist sig, at der findes et ikke ringe Antal Bøin, som enten er over eller nær ved Konfirmationsalderen og dog saa langt tilbage, at de i sædvanlige Skoler maatte gaa flere Aar for at opnaa de til Kon- firmationen fornødne Kundskaber. Disse Børn er dels saadanne, som forsætlig har unddraget sig eller af Forældrene er unddraget Skole­ gangen, dels saadanne, som, uagtet de har benyttet Undervisningen paa Grund af deres svage Evner ikke har kunnet gøre en til deres Alder svarende Fremgang; begge Slags maa nødvendigvis virke for­ styrrende paa Undervisningen og hemme dens regelmæssige Gang, me­ dens den første Slags tillige i moralsk Henseende er i Stand til at udøve en højst fordærvelig Indflydelse paa de yngre Børn. De ska i disse Skoler særlig ved m u n d tlig Undervisning bringes saa vidt, at de kan aflægge Konfirmationsprøven“ . (Uddrag af Borgerrepr. Forhdl. i Mødet 1 0 - 4 — 1845). Omkostningerne ansloges til 800 Rdlr. aarlig — da Lærerne skulde kmnes noget bedre end ellers — men en Del af dette Beløb indvandtes atter, da Tvangsskolen nedlagdes. Forslaget vandt usædvanlig hurtig Fremme, idet det allerede 2 Maaneder efter dets Fremkomst accepteredes af Kancelliet.

29 Im idlertid v o k se d e A rbejdet snart Skolekomm ission ern e over H o v ed et, sæ rlig efter at man var b eg yn d t paa at o p ­ føre e g n e Skoler for d en o ffen tlig e U n d ervisn ing. I N o v em b er 1846 b eh andlede B orgerrepræ sentationen Oprettelsen af S k o l e i n s p e k t ø r e m b e d e r , der skulde ov erta g e en D el af K omm ission ern es Arbejde. D isses Ind­ flyd else svandt nu m ere o g mere, men først i 1857 b lev deres Samm en sæ tn in g om ordn et saaled es, at hver kom til at bestaa af 4 M ed lemm er: en af S o g n ets Præster, et af B orgerrepræ sentationen o g et af Skoledirektionen valg t M ed ­ lem sam t vedk om m end e Skoleinspektør, hvis Stilling her b lev n o g et lign en d e som Skoledirektørens i Skoledirektio­ nen. D en 7. Decbr. 1860 kom en ny V ed tæ gt for Skolek om ­ m ission erne. D en indskrænker se lv fø lg e lig d isse s V irksom hed en Del, saa at de næ rm est bliver en S lags repræ sen terende M yn­ d igh ed saavel o v e r for Over- o g U n d erordnede som o v e r­ for B ørnene o g deres Foræ ldre. D esforu d en skulde de gan sk e vist g ø re Indstilling om B esæ ttelse af led ig e In­ spektør- o g Lærerembeder — saavel som A fsk ed ig elser — , m en da D irektionen ikke var forpligtet til at fø lg e denne, b etød det ikke ret m eget, lig e saa lidt som deres F orp lig­ telse til at føre et alm indeligt O vertilsyn m ed Inspektøren o g gen n em ham m ed Lærerne. D ette indskrænkede sig gan sk e sim pelt til, at Inspektøren paa det m aan ed lige K om ­ m ission sm ød e aflagd e e n g an sk e kort B eretning over, hvad der var hændet sid en sid ste M ød e o g fik B em ynd ig else til at afholde de fornødne, d a g lig e Sm aaudgifter. D erim od var d er en ret mæ rkelig B estem m else, som hverken før eller sen ere er set fremsat. Foruden at jæ vne ev en tu elle Stridigheder saavel m el­ lem Skolens P ersonale indbyrdes som m ellem Foræ ldre o g

30 Skolen skulde K omm ission ern e n em lig o g sa a fo rsø g e at u d lign e T vistepunkter m ellem Lærere o g E lever. H vo rled es saadanne eg en tlig vild e kunne op staa uden i alt for høj Grad at svæ kke den fornødn e D isciplin, lader sig ikke let forklare. B ørnenes naturlige Forum var d o g — naar der efter d eres M en in g var gjort dem Uret — at h en v en d e sig til deres Foræ ldre o g lade dem tage A ffæ r e ; at lade B ørn en e direkte h en vend e sig til det overordn ed e Skoletilsyn m ed F orb ig aaelse forud en af Foræ ldre o g sa a af S k olen s Insp ektør var en ret barok T anke, som for- øvrigt o g sa a hurtigt forsvandt. T il G en gæ ld fik Sk olek omm ission en en d elig paa eet Felt en direkte Ind flyd else. D et b lev sa aled es b estem t, at der hverken kunde ind­ føres n ye Læ rebøger eller forandres i Læreplanen, uden at den havd e a fg iv e t sit Votum . A lle d isse R ettigh eder o g P ligter forsvand t d o g saa g od t som fu ld stæ nd ig ved den nye Instruks af 1. Marts 1878. Efter denne indskræ nkedes S k olek om m ission en s Arbejde til at føre T ilsyn m ed Skolens h ele V irk som h ed : i Praksis at m ød es en G an g om M aaneden o g der v ed ta g e foreslaa- ed e Skolem ulkter sam t om fornødent at sam tale m ed For­ æ ldrene om d isse. En en este R ettigh ed b eh o ld t d e: at indkalde til et alm indeligt Lærermøde for at drøfte A n lig­ gend er, der m ulig kunde have Interesse for Skolen s F or­ hold. H erm ed nøjes fra d en T id Sk olek omm ission ern e m ed at tilk end egive d eres E k sisten s, som iøvrigt ikke m ere er b e ­ rettiget. V ed en ev en tu el Om form n ing af S k o len s Forhold vil man sikkert o g sa a foreslaa en fu ld stæ nd ig Forandring af d isse, saaled es at deres Antal stærkt form indskes, o g de komm er til at bestaa af et lønnet Antal M edlemm er, repræ sen terende dels Foræ ldrene, d els Skolen.

31 C. I n s p e k t ø r e r , V i c e i n s p e k t ø r e r o g V i c e - i n s p e k t r i c e r . U nder B orgerrepræ sen tation ens F orhandlinger den 5. Novbr. 1846 drøfted e man bl. a. F orslaget om O prettelse af S k o l e i n s p e k t ø r e r , der m en tes n ød v en d ige, sam tidig m ed at man g ik til O p førelsen af sæ rlige B ygn inger for K omm un eskolerne. Insp ektørernes Arbejde skulde da først o g fremm est g a a ud paa at k lassificere B ørnene efter d eres A lder o g Kundskaber o g at b rin ge U n d ervisn in g en i p aa viseligt Sam ­ m enhæ ng fra den s første B eg yn d else til d en s A fslutning. Endvidere ansaa man d et for nød v end igt, at de førte K on­ trol m ed Lærernes K omm en o g Gaaen o g m ed hele d e ­ res V irksom hed, sam tid ig m ed at Lærerkræfterne b lev an­ vendt paa den m est h en sig tsm æ ssig e Maade. O verh ov ed et skulde Inspektørerne sø rg e for, „at et­ hvert Hjul i M askinen griber ind, hvor det skal, o g holder det H e le i re g elm æ ssig B evæ g else.“ For at udføre en saadan V irksom hed gik man ud fra, at et aarligt Honorar af 500 Rdlr. — forud en fri B olig, Lys o g Varme — var passend e, o g for ikke helt at op tage Inspektøren hele D a gen ig en n em g a v man ham som M ed ­ hjæ lper en V i c e i n s p e k t ø r , der i Inspektørens F ravæ ­ relse skulde b esø r g e hans Funktioner m od et aarligt H o ­ norar af 50 Rdlr. e l l e r fri B olig. Under 1. Juni 1847 bifaldt Kancelliet denne Plan, o g der udnæ vn tes 4 Inspektører: cand. theol., Kaptajn I. C. L. P e t e r s e n ved Friskolen i Larslejstræde; cand. theol., O ver­ lærer ved Søetatens D ren g esk o le C. I. G a m m e l t o l f t ved vestre B etalin gssk ole (nuvæ rende Suhm sgad es F r isk o le ); cand. theol., Adjunkt ved M etropolitan skolen A. C. L u n d - d a h l ved østre B etalin gssk ole (nuvæ rende S ø lv g ad es B e

32 ta lin g ssk o le), o g cand. th eo l. F. F r ø l u n d ved de ki istians- havn sk e Skoler. Af d isse var sæ rlig F r ø l u n d b ek endt ikke alene som ivrig Politiker o g „B o n d e v en “ , m en o g sa a som en d y g ­ tig Skolem and, der varm t a n to g s ig sin e K ollegers S a g baade som Form and for „A lm ind elig dansk Skolelæ rerfor­ e n in g “ o g som Redaktør af „M aanedsskrift for A lmue- læ rere“ , — o g G a m m e l t o f t ind lagd e s ig sen ere som F i n a n s b o r g m e s t e r stor Fortjeneste ved at brin ge K om ­ m unens Ø konom i paa en g o d Fod. O ver d isse V alg fø lte en M æ ngd e Lærere s ig brøst­ holdn e. Ikke alen e var in g e n af d e nye Inspektører K om ­ munelærere, m en de var o v en ik ø b et ud elukkend e valgt i T h eologern es*) Række. H vad G avn havde man af sin Læ­ rereksam en o g sin la n g e, daarligt lønn ed e V irksom hed i den o ffen tlig e S k oles T jen este, naar man ved d et første A vancem ent, der tilbød sig , b lev skubbet til Side for theo- lo g isk e Kandidater? O p inionen b lev saa stærk, at d en ikke kunde o v erh ø ­ res. Lærerne k lag ed e til D irektionen, m en b lev afvist. Man g ik saa til Kancelliet m ed A nm od n in g om : ikke at blive f o r e t r u k k e t for th eo lo g isk e Kandidater, m en blot lig e ­ stillet m ed dem , hvilket forøv rigt A n ordn ingen af 3 0—3— 1844 i tyd eligt o g klare Ord paabød, — o g Kancelliet g a v d em Ret (i Skr. af 21— 8— 1847). D er udkom en d o g en kgl. R esol. af 4— 11— 1847, hvori d et bifaldtes, „at In sp ek ­ tørposterne staar aab n e ikke alen e for th eo lo g isk e Kandi­ dater, men o g s a a for andre Mænd, der v ed vid en sk ab elig D an n else o g fleraarig Erfaring i U n d erv isn in g sfa g et maatte fin d es eg n ed e til d isse P o ster.“ Som man ser, næ vn es Sem inarister ikke direkte, o g

*) F r ø lu n d var dog ogsaa Seminarist.

33 d e t varede da o g s a a flere Aar, inden man v o v ed e det store Skridt at g ø re e n Sem inarist til Inspektør*). I 10 Aar b liver d isse F orhold saa staaende uforandret, indtil det ved Indenrigsm in. Skr. af 31— 12— 1857 approbe­ res, at V i c e i n s p e k t ø r p o s t e n skal bortfalde o g i S te­ d et for ind sæ ttes O v e r l æ r e r e . D isse skulde da væ lg es m ellem de h øjest g a g ere d e Lærere o g lønn es m ed ialt 900 Rdlr.**) — S am tidig fik Inspektøren sin G ag e forhøjet til 600 Rdlr., foruden T im eb etalin g for et Antal af højest 18 læ ­ ste, u g e n tlig e T imer. B etalingsskoleinspek tørern e fik en d ­ vid ere 4 pCt. af S k o lep en g en e, — sen ere ned sat til 2 pCt. O g sa a Overlærertitlen bliver man ked af o g vender — i K omm un albestyrelsen s B eslu tn ing af 23 11 1870 tilbage til den gam le V iceinspektørstilling, sam tid ig m ed at d en n es Indehaver nu kun væ lg es for 1 Aar ad G an gen frit m ellem d e faste Lærere — u an set deres G agegrad . V ed P ig esk o len an sæ ttes o g sa a en overordnet Lærerinde, men h e n d e s T itel bliver foreløb ig O v e r l æ r e r i n d e . For Inspektørerne indtræder der en betydn ingsfu ld For­ andring, idet de opnaar P e n s i o n s r e t efter 15 Aars For­ løb. D er b estem tes, at d e skulde væ lg es af D irektionen, m en erholde B esk ikk elsesb rev af den sam led e M agistrat. — D en 29. Maj 1876 fastsæ ttes Inspektørens U n d ervis­ n in gstid til m indst 9 T im er ugtl., o g der p aa læ gges ham sam tid ig v ed hypp ige B e sø g i K lasserne at skaffe sig U n ­ derretning om d isses T ilstand sam t at vejled e de yngre Læ­ rere o g gøre dem b ek endt m ed Skolens Arbejdsmaade. T o M aaneder senere b estem m es det, at d isse U n d ervis­ ningstim er skal læ ses uden V ederlag, m od at G agen til *) Den første Seminarist-Inspektør var den bekendte Sønderjyde M. M atz en ved St. Hans Torvs Friskole. De faste Lærere havde højst 8oo Rdlr. aarlig. 3

34 G en gæ ld sæ ttes til 2600— 3800 Kr. aarlig forud en fri B o ­ lig , L ys o g Varme. V i c e i n s p e k t ø r e n faar fra 3— 500 Kr., o g V i c e i n - s p e k t r i c e n , som nu har a flø st Overlæ rerinden, fri B olig.. D isse L ønsatser forandres saa en d elig i 1908 — app ro­ b eret af Ind enrigsm in isteriet 3. N ovbr. s. A. — sa a led es, at In sp ek tørga gen bliver fra 400 0— 5200 Kr. 800 Kr. for B o lig o g Brændsel, V icein spektørens H on orar til 600 Kr. o g V icein sp ek tricem es til fri B olig eller G o d tg ø relse her­ for. P en sion sb estem m elsern e præ ciseres i V ed tæ gten a f 22— 2— 1909, sa a led es at den h øjeste P en sion — efter ca. 30 Aars F orløb — bliver 2/ 3 af G ag en . — Insp ektørernes A rbejdsom raade u d v id es, efterh aanden som S k olek omm ission ern e indskrænkes, o g da Børneantal­ let sam tid igt v ok ser g an sk e enorm t — i flere Skoler n aa r d et saaled es o v e r 2000 — , er d en H jæ lp, V iceinspektørerne kan y d e i d en d a g lig e Adm inistration, ikke tilstræ kkelig, o g d er tillæ g g e s derfor hver Inspektør et aarligt B eløb a f 150— 200 Kr. til Sekretærhjæ lp. D en 1. A u gu st 1894 b lev d en første k v i n d e l i g e I n ­ s p e k t ø r ansat, o g Lærerinderne, som fra g am m el T id var b lev et en D el stedm od erlig behandlet, rykkede fra d en T id o p til i enhver H en seen d e at b live lig eb erettig ed e m ed Lærerne, sæ rlig da d er v ed Kultusm in. Skr. a f 14— 9— 1903 fa stslo g e s, at V icedirektørem b ederne sku ld e staa aabne lig e saa v e l for Kvinder som Mænd, o g at „m an o g s a a v ed et ev en tu elt V a lg af en Kvinde til Skoledirektør vild e være v illig til at fo re læ g g e dette til K o n g en s Stad­ fæ ste lse .“

II. KAPITEL. UNDERVISNINGEN A. U n d e r v i s n i n g s l o k a l e r .

D e n første B etin gelse for at faa d et fulde U dbytte af U nd ervisn in g en er, at den foregaar i sunde, lyse Lokaler. Skal Barnet sidd e i et halvmørkt, koldt Rum i en daar- lig A tm osfæ re, vil det, hvor g o d t op la g t d et end møder, hurtigt tabe sin Interesse for, hvad d er fortæ lles; d et vil kun læ n g es efter saa hurtigt som m u ligt at komm e ud o g røre s ig i d en friske Luft. H erfor havde man ab solu t ikke Tanke v ed A ffattelsen af Sk olereg lem en tet i 1814. Skolelokalerne om tales kun g an sk e en passant i § 52, h vo r d et hedd et, at „d ersom d e nuvæ rende Skoler i S o g n en e ikke kan m od ta g e alle Børnene, bør nye Skoler op rettes, saa snart ske kan.“ M ed denne sid ste Sæ tning holdt Skoledirektionen sig en D ør aaben, som den vid ste, den u væ gerligt vilde komm e til at benytte. K ommunen havd e in gen P en g e, o g man maatte n ø jes m ed at indkvartere Børnene i P rivatskoler, i Fattig- o g K irkeskoler, eller man g a v Lærerne en v is Sum , for hvilken de sku ld e skaffe d e fornødne Lokaler. D ette sid ste var m eg e t uheldigt. L ejlighederne var kun lejed e for kort T id ad G an gen , o g d er b lev intet H en syn taget til, om Om giv elsern e var sunde eller ikke, om N abo-