KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

93 g i s k e M ø d e r med Fremvisning af Øvelser i forskellige Fag: Dansk, Regning, Hjemstavnslære, Anskuelsestegning etc. etc., og paa Foranledning af den franske Regering har adskillige Lærere og Lærerinder deltaget i nogle af denne foranstaltede Kursus i Fransk. B. L ø n n i n g e r n e . Den første offentlige Skolelærer, om hvis Løn vi har nøjagtig Underretning, er Skolemesteren ved Br eme r - h o l m s Friskole for Skibsdrenge. Han fik — jfr. Instruks af 1628 — for at undervise 12 Børn fri Kost sammen med Skipperen*), Skibspræsten**), Bartskæreren og Skriveren. Først i 1632 fik han i fast Pengeløn 20 Rdlr. aarlig og to Aar senere 24 Rdlr. — foruden Kosten. Disse Lønninger var i det store og hele uforandrede i det 17. Aarhundrede. Da Kirkeskolerne stiftes i Begyndelsen af det næste, gaar Lønnen betydeligt ned. Førstelæreren faar saaledes kun 50 Slettedaler aarligt og Andenlæreren 20 Daler; for Lærerinden (Læremoderen) fastsættes 40 Sldl. Ganske vist stiger disse Lønninger noget ved Aarhun- dredets Slutning; men en Skolemesters Indtægter var dog ikke større, end at han maatte fritages for alle personlige Skatter. Man ansatte kun ugifte Lærere***), da en gift Læ­ rer vilde gaa den visse Sultedød i Møde. Gik han al- *) Skipperen var Orlogsskibets Navigatør; han stod i Rang under K ap­ tajnen og Løjtnanten. **) Skolens første Lærer var samtidig Skibspræst. ***) I Skrivelse af 2—10— 1793 udtaler Magistraten, at Skolen i Alminde­ lighed vil være bedst tjent med „at ingen uden ugift Person“ bliver Lærer, og sætter det for et Vilkaar ved fremtidige Ansættelser. (Hel- liggeist Fattigskoles Arkiv).