KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

71

Samtidig opnaar man paa denne Maade at faa bedre Tid til de manuelle Fag og Færdighedsfagene, som netop her kræver megen Tid. Hjælpeklasserne fik straks stærk Tilgang, og denne har i de forløbne Aar været i jævn Stigen. Medens i 1910 kun ca. 3400 Børn eller ca. 61/ 2 pCt. af samtlige Kom­ muneskoleelever var i Hjælpeklasse, var der i 1912 cå. 4250 Børn eller 81/2 pCt. og i 1913 ca. 5450 eller ca. 10 pCt. Af disse Børn oprykkedes i 1910 890 eller 24V2 pCt. i en højere eller tilsvarende Normalklasse, i 1912 568 el­ ler ca. 1 3 pCt. og i 1913 709 eller ca. 13 pCt., medens de øvrige forblev i Hjælpeskolen, for de flestes Vedkom­ mende med Oprykning i næste Klasse, men for enkeltes med Oversidning i samme Klasse (ca. 3—5 pCt.) — Det humane Princip, der ligger til Grund for Hjælpe­ skolen, synes saaledes ikke at holde Stik, da Overflyt­ ning til Normalskolen kun finder Sted for et Faatals Ved­ kommende, og da Oversidning i Hovedskolen alligevel ikke er borttaget, er det kun naturligt, at man overvejer en Omordning af Hjælpeskolen, hvorved den holdes inden­ for mere begrænsede Rammer. V æ r n e s k o l e n er — ligesom Hjælpeskolen — ind­ ført efter tysk Forbillede. Den fik først sit nuværende Navn i 1908, men var alle­ rede indført i Aaret 1900, da man oprettede 3 „Hjælpeklas­ ser“ — 1 paa Østerbro o g 2 paa Vesterbro — for de Børn, der under eet kaldtes for Si nker*). Den viste hur­ tigt sin praktiske Betydning, saaledes at man allerede det følgende Aar kunde oprette 3 Klasser til — 1 paa Nørre*) O rdet „Sinke“ defineres i Cirkulære af 20 — 1 1 —99 som et Barn, „der alene paa Grund af smaa Evner eller Mangler ved Sanse- og Taleorganer ikke med rimeligt U dbytte kan følge en Undervisning, der er anlagt efter en Plan for middelbegavedes Undervisning“.