KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

55 o g rigtig Maade. I den øverste Klasse — hvor kun de anbragtes, „med hvilke man kan gaa videre“ , — skulde en fuldkomnere Læsning iagttages — særlig for Vers’ Ved­ kommende —, o g der skulde navnlig ses hen til et rigtigt Tonefald og Udtryk. Ved Skoleanordningen af 1844 synes Forholdet atter at være en Del forrykket. Med Hensyn til Læsningen hedder det nu blot, at denne skal være tydelig og saaledes, at det kan skønnes, at Børnene forstaar Meningen. Endvidere „bør de ældre Børn flittig vejledes til selv at føre i Pennen, hvad de har lært i Skoletimerne, og ved denne Lejlighed tillige meddeles de vigtigste Regler af den danske Sproglære“ . Religionen gøres derimod til Genstand for en længere Omtale. Først skal Læreren beflitte sig paa et værdigt Foredrag; han bør ikke indprente Religionens Sandheder ved Udenadslæsning, men gøre dem tydelige for Forstan­ den; dernæst skal han ogsaa gaa i Kirke med de større Børn o g den følgende Dag kortelig gennemgaa Prædike­ nen med dem. Dette sidste var direkte taget fra Fattigskolernes In­ struks og var næppe heldigt. En t v u n g e n Kirkegang kan kun tilsyneladende fremme Moralen. Eksemplerne fra C h r i ­ s t i a n VI.s Tid skulde egentlig heller ikke synes at virke opmuntrende i den Retning. Det viste sig derfor ogsaa ret hurtigt, at denne Bestemmelse ikke lod sig gennem­ føre i Praksis, særlig da Elevantallet snart blev saa stort, at Datidens Kirker næppe kunde rumme dem. Den nye Læseplan — af 1907 — ser ganske anderledes fornuftigt paa Sagen. I de tre første Klasser*) er Under­ visningen mundtlig og saavidt muligt knyttet til Billeder,

*) De oprindelige tre Klasser blev først delt i fem, senere i syv (otte) Klasser.