KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

54 Medens den ældste offentlige Skole i København — B r e m e r h o l m s — i sin ganske kortfattede instruks af 1628 bestemmer, at Skolemesteren blot skulde lære Børnene „att lese och i nogen maade att schriffue saa och begyndelsen paa regnekonsten“ , — uden paa et eneste Punkt at berøre Religionsundervisningen —, saa faar vi et helt andet Bil­ lede, saasnart vi naar ind i det attende Aarhundrede — Pietismens Tidsalder. I Fundatsen for F r u e fattige Skole hedder det saaledes, at Lærerne „skulde holde Drengebørnene til Gudsfrygt, o g hvad de i deres Catechismo eller bibliske Bøger og Evangelier lader dem læse, skal de grundig give dem For- staaelsen af, og med slig Andagt undervise dem, at det kan gaa dem til Hjertet, hvad de lærer.“ Denne Guds­ frygt skulde da videre udvikles af Præsten under Konfir­ mationsforberedelsen, hvor han særlig „af forbarmende Kjærlighed“ skulde foreholde Børnene deres Sjæls „elen­ dige Tilstand“ (Forordn, af 13—1—1736). At en saadan Undervisning ofte vilde have den mod­ satte Virkning af den tilsigtede — hvorfor skal et uskyl­ digt Barn altid have en elendig Sjæl? — indsaa da ogsaa Skolekommissionen af 1809, som fik hele dette Forhold forandret ved Reglementet af 1814. Barnet skal nu ikke have mere at vide om sin Sjæl, end hvad der behøves for at „tænke over o g iagttage sig selv til tydeligt Begreb om sit Menneskeværd o g for at understøtte den religiøse Undervisning.“ Hovedvægten lægges, som ganske naturligt er, paa Mo- dersmaalet. I den nederste Klasse i den af tre Klasser bestaaende Skole skal Barnet lære at læse og stave Fler- stavelsesord „af Hovedet og Bogen“, medens Læsningen i den følgende Klasse bringes til „mekanisk Rigtighed“, saaledes at alle enkelte Stavelser udtales paa en tydelig