KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

53 af Underernæring, og det er derfor saare fortjenstfuldt — baade for Børnenes o g Skolens Trivsels Skyld —, at man i Normalskolen har indført Børnebespisning. Mange Børn faar herved deres eneste varme Spise hele Ugen igennem, o g at denne kun udleveres hver anden Skoledag i Aarets tre første Maaneder, er en foreløbig Ulempe, som sikkert vil blive fjernet, saa snart Kommunens økonomiske Stil­ ling tillader det. C. U n d e r v i s n i n g s m e t o d e r o g U n d e r v i s n i n g s f a g . Da de første offentlige Skoler blev grundlagt paa Gejst­ lighedens Foranstaltning i det attende Aarhundredes Kø­ benhavn, var det kun naturligt, at Religionsundervisningen spillede den alt overvejende Rolle af samtlige Skolefag. Og denne Undervisning dreves da væsentligt som en aandløs Udenadslære af Lærebog og Katekismus, og det Barn, der her ikke kunde følge med, betragtedes som „ugudeligt“ . Havde det ikke forbedret sig til Konfirma­ tionen, blev det indsat i Børnehuset — senere vel ogsaa i Forbedringshuset — for her under den stærkeste Tvang at faa indpisket Hovedgrundsætningerne i Kristi milde Lære. Kun hvor der var Tale om virkelig Aandssløvhed, halvvejs Idioti, kunde det efter særlig Ansøgning tillades Præsterne at konfirmere vedkommende — selv om han ikke kunde de 10 Bud udenad. Religionskundskaben var ogsaa Grundlaget for hele den øvrige Undervisning. Det var derfor kun de flinkeste Børn, der fik lært at regne og skrive; vilde de ikke lære Luthers Katekismus, blev de ikke betragtet som værdige til at indvies i de andre Fags Mysterier. Ikke en Gang Pi­ gerne fik i saa Tilfælde Lov til at lære Haandarbejde. Der blev da ogsaa gjort umaadelig meget for at faa Religionen indpodet hos Børnene.