KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

49 kan forskaffe sig den Agtelse, der er nødvendig for Skole- tugten, og hvorved Undervisningen ene kan faa den sande Kraft. Ved ublid Behandling vil han blot skræmme Børnene, medens hans Opgave bør være „at forene Kærlighed med Alvor“ , saa de med Tillid kan slutte sig til ham. — I det nye Skolereglement af 29—5—1876 afskaffes Tam­ pen*) ganske. Der indføres følgende Straffereglement: „Ved Siden af Formaninger, Irettesættelser og øvrige Straffemidler af rent psychisk Beskaffenhed kan kun idøm­ mes Eftersidden og Rottingslag: Eftersidden, som især an­ vendes ved Dovenskab o g Skulkeri, kun i een Time ad Gangen — ved særdeles skærpende Omstændigheder dog i flere Timer, og Rottingslag, der kun maa tildeles bag paa Legemet og ikke mere end 5 Slag. Alle disse Straffe ind­ føres i en særskilt Straffebog.“ Disse Bestemmelser, der underkastes en mindre betyde­ lig Revision i Instruks af Juli 1887, har imidlertid den Fejl, at de vel bestemmer O m f a n g e t for den legemlige Revselse, men ingen B e g r æ n s n i n g for dens Anvendelse, og da der efterhaanden oparbejdedes en Stemning mod Prygl i Skolen, var det nødvendigt, at Lærernes Revselses­ ret nøjere præciseredes. I o g for sig er der jo intet i Vejen for, at der maatte kunne indrettes en Skole uden Prygl; men det, der her skræmmer, er vel nok den vanskelige Overgangsperiode. Thi det er jo ganske klart, at saa længe de fleste Hjem anvender Legemsstraf i større eller mindre Omfang, vilde Skolen, naar den gav Afkald paa denne Ret, miste ikke *) Som en Mærkværdighed kan her anføres, at man i det frie England endnu ikke har faaet dette ucivilicerede Straffeinstrument afskaffet. Selv i de saakaldte „public schools“, som kun besøges af de mest velhavende, straffes Forsyndelser mod Skolens Love med Tamp — flo g g in g (egti. Hudstrygning). 4