KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914
30 Skolen skulde Kommissionerne nemlig ogsaa forsøge at udligne Tvistepunkter mellem Lærere og Elever. Hvorledes saadanne egentlig vilde kunne opstaa uden i alt for høj Grad at svække den fornødne Disciplin, lader sig ikke let forklare. Børnenes naturlige Forum var dog — naar der efter deres Mening var gjort dem Uret — at henvende sig til deres Forældre og lade dem tage Affære; at lade Børnene direkte henvende sig til det overordnede Skoletilsyn med Forbigaaelse foruden af Forældre ogsaa af Skolens Inspektør var en ret barok Tanke, som for øvrigt ogsaa hurtigt forsvandt. Til Gengæld fik Skolekommissionen endelig paa eet Felt en direkte Indflydelse. Det blev saaledes bestemt, at der hverken kunde ind føres nye Lærebøger eller forandres i Læreplanen, uden at den havde afgivet sit Votum. Alle disse Rettigheder og Pligter forsvandt dog saa godt som fuldstændig ved den nye Instruks af 1. Marts 1878. Efter denne indskrænkedes Skolekommissionens Arbejde til at føre Tilsyn med Skolens hele Virksomhed: i Praksis at mødes en Gang om Maaneden og der vedtage foreslaa- ede Skolemulkter samt om fornødent at samtale med For ældrene om disse. En eneste Rettighed beholdt de: at indkalde til et almindeligt Lærermøde for at drøfte Anlig gender, der mulig kunde have Interesse for Skolens For hold. Hermed nøjes fra den Tid Skolekommissionerne med at tilkendegive deres Eksistens, som iøvrigt ikke mere er be rettiget. Ved en eventuel Omformning af Skolens Forhold vil man sikkert ogsaa foreslaa en fuldstændig Forandring af disse, saaledes at deres Antal stærkt formindskes, og de kommer til at bestaa af et lønnet Antal Medlemmer, repræsenterende dels Forældrene, dels Skolen.
Made with FlippingBook