KøbenhavnsKommuneskole_1814-1914

97 trent bringer mig til Bettelstaven.“ Hvis Skoledirektionen derfor ikke tager ham det ilde op, vilde han gerne frem­ komme med „en underdanigst Bøn om naadigt at vorde forundt en Gratification til Afhiælpning af den paa Øje­ blikket store Trang, idet jeg vover at haabe naadigst Bøn­ hørelse for denne min Ansøgning.“ Hans Bøn høres dog ikke. Mere Held har et Aars Tid senere cand. theol. 0 l i g a a r d , der er ansat ved samme Sogns Skolevæsen; men han har da ogsaa Skolekommis­ sionens Formand til at anbefale sig. Denne skriver lige­ frem, at Grunden til hans Anbefaling er „de uværdige Vilkaar, hvorunder Hr. 0 . har tjent“ som Lærer i Trini­ tatis Sogneskoler. Disse Klager har dog den Virkning, at man ret hur­ tigt igen tager Lønningssagen op til Drøftelse, og Følgen ses i den nye Lønningslov af 31—12—1857. Her bliver den hidtidige Maksimumsgage af 500 Rdlr. sat til Mini­ mumsgage. Efter 8 Aars Forløb vilde Gagen naa 800 Rdlr. Faglærerne (Sang — Tegning — Gymnastik), som hidtil havde haft 24 Sk. i Timen*) fik Betalingen sat op til ca. 28 Sk.; de kunde efter et lignende Antal Aars Forløb stige til ca. 44V2 Sk., men kunde ikke blive fast ansatte. Fra 1860 ansættes — som før omtalt — for første Gang Læ r e r i n d e r i almindelige Skolefag. Deres Gage fastsattes til 360 Rdlr., efter 8 Aar stigende til 504 Rdlr. I 1870 forhøjedes Lønningerne atter til fra 600—1100 Rdlr. for Lærere o g 400—650 Rdlr. for Lærerinder. Time­ lønnen blev 25 Sk. for en Lærer o g 20 Sk. for hans kvinde­ lige Kollega. For Faglærernes Vedkommende indtraadte der en Deling, idet Gymnastiklærerne som Begyndelsesløn fik 20 Sk. og kunde stige til 32 Sk., medens Sang- o g

*) Kuo de yngste Gymnastiklærere maatte nøjes med 16 Sk. 7

Made with