KøbenhavnsKommune_1940-1955

KOMMUNALBESTYRELSEN

6 8

Ved lov nr. 75 af 18. marts 1938 om forandringer i og tillæg til lov om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m. m. blev kommunens forfatning gennemgribende ændret; herefter har borger­ repræsentationen alene den besluttende myndighed i kommunens anliggender og magistraten alene den administrative myndighed. Som statens tilsyns­ myndighed har overpræsidenten stadig adgang til at deltage i borgerrepræsen­ tationens møder, men han er ikke længere formand for magistraten og deltager alene i dennes møder, når sagerne efter hans skøn giver særlig anledning dertil. Loven oprettede et nyt embede som overborgmester, der blev magistra­ tens formand og fik tillagt en række særlige beføjelser. Kommunens finans- administration samledes under overborgmesteren, og forfatningsloven sikrede ham en indgående føling med de financielle forslag, som skal behandles af kommunalbestyrelsen. Der er ikke senere sket væsentlige ændringer i 1938- lovens bestemmelser. I vedtægt for bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 31. marts 1920 med senere ændringer, der i det væsentlige omhandler forholdet til kommunens tjenestemænd (lønregulativ, pensionsbestemmelser m. m.) sker der selvsagt til stadighed en række ændringer. Angående disse forhold henvises til s. 323 ff. Borgerrepræsentationens forretningsorden er af 15. marts 1897 med senere ændringer af 1938 (som følge af ændringerne i forfatningsloven), af 1948 og 1953. I 1948 fik medlemmerne adgang til i borgerrepræsentationens første møde i hver kalendermåned at motivere spørgsmål omhandlende kom­ munale anliggender til magistraten. Spørgsmålene skal i forvejen være anmeldt for formanden. Den første spørgetime fandt sted den 1. april 1948. I 1953 indførtes en ændring i form af en tilføjelse til forretningsordenens § 12 gående ud på, at hvis et forslag eller andragende er behandlet og forkastet af forsam­ lingen, kan sagen ikke indenfor et tidsrum af 6 måneder fra forkastelsen påny indbringes for forsamlingen, medmindre en trediedel af de mødte medlemmer samtykker deri (se b. f. 1952-53, s. 2787 ff). Medens de nærmere regler for magistratsvalg er fastsat i vedtægten, findes reglerne om valgret og valgbarhed til borgerrepræsentationen i den kommu­ nale valglov af 29. marts 1924 med senere ændringer. De nugældende bestem­ melser er optrykt i lovbekendtgørelse nr. 336 af 22. december 1953 med ændring i lov af 15. februar 1954. Ved lov af 12. april 1949 nedsattes valg­ retsalderen til det fyldte 23 år, og ved lov af 18. juni 1951 bortfaldt bestem­ melsen om, at kommunal valgret var betinget af, at man ikke ved dom var fundet skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling, uden at denne virkning af dommen var bortfaldet. I forhold til reglerne for valgret til folke­ tinget, der indtil den nuværende grundlov opretholdt en valgretsalder på 25 år og bestemmelse om udelukkelse af visse straffede personer, var dette et betyde­ ligt fremskridt. For Københavns vedkommende steg vælgertallet, som følge af valgretsalderens nedsættelse, med ca. 20.000, og bortfaldet af straffebestem-