KøbenhavnsKommune_1940-1955

KØBENHAVNS KOMMUNES HOSPITALER

180

I forbindelse med begivenhederne omkring kapitulationen blev der den 4. maj om aftenen og de nærmest følgende dage indbragt 975 personer til hospitalerne; heraf var 132 døde, mens 404 blev indlagt, og 439 blev behand­ let ambulant. Patienterne blev bragt til hospitalerne dels af luftværnets offici­ elle ambulancetjeneste, og dels af den »illegale« ambulancetjeneste, der i for­ vejen var blevet organiseret under Dansk Røde Kors. Fra bombardementet af Burmeister og Wain den 27. januar 1943 og indtil den 8. maj 1945 blev der til de storkøbenhavnske hospitaler indbragt ca. 475 dræbte og ca. 2.100 sårede, hvoraf halvdelen blev indlagt. Den 16. april 1942 tiltrådte borgerrepræsentationen, at der blev sluttet en overenskomst med Københavns amts sygehus om gensidig indlæggelsesret i tilfælde af tilskadekomst eller pludselig opstået sygdom. På Børnehospitalet på Fuglebakken påbegyndtes i efteråret 1943 forsøgs­ vis drift af en kvindemælkscentral med den opgave at aftage mælk fra mødre, der havde mere mælk, end deres børn kunne drikke, og fordele den til andre børn, der nødvendigvis måtte have kvindemælk, og hvis mødre ikke var i stand til at amme dem i tilstrækkelig grad. Fra den 1. april 1944 indgik kvindemælkscentralen som fast led i børnehospitalets drift. I januar 1944 blev der nedsat et udvalg for frivillig hjælp under epide­ mier, og foruden de ialt 2.261 ekstrasenge, der var til rådighed under magi­ stratens 2. og 3. afdeling, blev 4 kommuneskoler indrettet med en eventuel anvendelse til epidemilazaret for øje. I maj 1944 blev der afsluttet en overenskomst mellem Københavns kom­ mune på den ene side og Københavns amtsråd og Frederiksberg kommune på den anden side om eventuel modtagelse på Københavns kommunes hospitaler af patienter fra Københavns amt lidende af de såkaldte indførte sygdomme. Den 27. juni 1947 vedtog borgerrepræsentationen en ny lønordning for kommunens overlæger, hvorefter disse deltes i 3 grupper: 1) overlæger, der gav afkald på adgangen til privat praksis og konsultation uden for hospitalet, 2) overlæger, der bevarede adgangen til konsultation uden for hospitalet, og 3) overlæger, der bevarede adgangen til såvel privat praksis som konsultation uden for hospitalet. Det blev samtidig fastslået, at ingen overlæge under Københavns hospitalsvæsen måtte afkræve nogen hospitalspatient honorar, ligesom der blev givet tilsagn fra lægeforeningen om at etablere en fast træffe­ tid for hver overlæge med afdeling, hvor patientens nærmeste pårørende kunne få overlægen i tale. Den 1. maj 1945 overtog Københavns hospitalsvæsen driften af Børne- hospitalet på Martinsvej, tidligere benævnt Fru Hermansens klinik. Hospitalet havde 122 sengepladser for børn med medicinske sygdomme. Hospitalet med tilhørende inventar m. m. blev af kommunen lejet for en 5-årig periode, der dog i 1950/51 blev forlænget med en ny 5-års periode. Ved udgangen af april 1955 blev hospitalet nedlagt og afløst af en nyoprettet børneafdeling på Blegdamshospitalet.