KøbenhavnsKommune_1940-1955

KØBENHAVNS KOMMUNES HOSPITALER

179

1944 havde der hver aften været livligt skyderi med mange sårede og dræbte indbragt til hospitalerne. Men med generalstrejken blev situationen straks meget alvorligere, idet der allerede fra om morgenen blev indbragt tilskade­ komne. Leverandørernes varevogne kunne ikke færdes på gaderne, men af Storkøbenhavns mejerier blev der stillet vogne til rådighed for hospitals- overledelsen. Standsningen af vand-, gas- og elektricitetsforsyningen med­ førte store vanskeligheder for de hospitaler, der ikke havde nødforsynings­ anlæg. Straks ved meddelelsen om generalstrejkens indtræden blev samtlige hospitaler anmodet om at udskrive patienter, der alligevel ville være blevet udskrevet i løbet af de nærmeste dage, og i henhold hertil blev der den 30. juni og 1. juli udskrevet over 1.300 patienter fra de storkøbenhavnske hospitaler. Fra den 26. juni til 3. juli blev der til samtlige hospitaler i Storkøbenhavn og til Retsmedicinsk institut indbragt 697 patienter, hvoraf 97 var dræbt eller døde senere. Disse begivenheder viste i høj grad nødvendigheden af, at alle hospitalerne var selvforsynende på de tekniske områder, og på et af det nævnte fælles­ udvalg den 7. juli 1944 afholdt møde blev alle forslag om tekniske forsyninger tiltrådt, mens forslagene om forstærkning og forøgelse af tilflugtsrum m. m. blev udskudt, indtil spørgsmålet om statsrefusionen var afklaret. Også efter generalstrejken blev der ofte indbragt sårede og dræbte til hospitalerne, der i reglen derefter også fik besøg af medlemmer af Hipo- korpset og Gestapo, som krævede oplysning om de indbragte ofre. Ofte når lægerne vidste, at den eller de indbragte havde deltaget i sabotage eller lig­ nende, lykkedes det dem at få patienterne skjult eller flyttet, men undertiden krævede Gestapo dog en såret udleveret på trods af lægernes bestemte ud­ talelser om, at den pågældende ikke kunne tåle at flyttes. Politiets opløsning den 19. september 1944 betød foruden indbringelse af sårede og dræbte tillige, at hele organisationen med politidirektøren som luft­ værnschef blev slået i stykker, ligesom C.B.-ordningen faldt bort. Fra hospitalstjenesten lykkedes det dog at få praktisk taget alle C.B.-ere til at fortsætte frivilligt på de hidtidige vilkår, indtil L.B.-ordningen kom. Ved bombardementet af Shell-huset den 21. marts 1945, hvor også Den franske Skole og nogle ejendomme på Sønder Boulevard og Maglekildevej m. m. blev ramt, dræbtes 93 børn og 51 voksne, og såredes 67 børn og 237 voksne, idet der dog ikke foreligger oplysninger om dem, der indbragtes til tyske hospitalsafdelinger og lazaretter. Efter henvendelse fra socialministeriet påtog Københavns hospitalsvæsen sig i april måned 1945 at sørge for forplejningen af de fanger, der ved Bernadotteaktionen førtes fra tyske fangelejre over København til Sverige. Blegdamshospitalet fungerede som station for Bernadotte-ekspeditionens »vita busser«, hvis store mandskab boede her under deres gentagne ophold i Kø­ benhavn, ligesom der fandt maskineftersyn sted m. m.

Made with