KøbenhavnsKommune_1940-1955

178

KØBENHAVNS KOMMUNES HOSPITALER

befrygtes, at der under en virkelig katastrofe ville kunne blive stillet så store krav til hospitalerne, at den udarbejdede luftværnsplan ikke ville være til­ strækkelig. Der blev derfor i løbet af 1942-43 foretaget en revision af planen, hvorefter denne fik karakter af en kommandoplan, efter hvilken der umiddel­ bart kunne disponeres såvel med hensyn til personale, frivilligt og værneplig­ tigt mandskab som til materiel af forskellig art. Der blev desuden indrettet en særlig kommandostation på Kommunehospitalet for hospitalstjenestens over­ ledelse. Kommandostationen stod i direkte telefonforbindelse med alle til hospitalstjenesten knyttede hospitaler, som ad denne vej skulle modtage alle varslinger og meldinger fra luftværnschefen, ligesom de enkelte hospitaler fra kommandostationen kunne rekvirere assistance af forskellig art. Der blev endvidere til kommandostationen knyttet et centralkartotek for tilskade­ komne. Ved en 16 timers luftværnsøvelse i Storkøbenhavn den 5 .-6 . september 1942, hvori deltog Kommunehospitalet, Rigshospitalet, Frederiksberg hospital og Københavns amts sygehus, blev de nye planer prøvet og fundet tilfredsstillende. Ved bombeangrebet på København den 27. januar 1943 blev der ind­ bragt 84 tilskadekomne, chokerede m. fl., til hospitalerne, deraf 47 fra selve skadestederne. Centralkartoteket over tilskadekomne viste i dette tilfælde sin værdi, idet ca. 100 forespørgsler om tilskadekomne hurtigt kunne besvares. Fra hospitalstjenesten blev der endvidere ydet særlig assistance til evakuerings­ tjenesten ved udlån af uldtæpper m. m. Ved begivenhederne omkring den 29. august 1943 blev der til de stor­ københavnske hospitaler indbragt ialt 114 sårede og 19 dræbte som følge af skudsår. Erfaringer fra udlandet nødvendiggjorde en ny revision af luftværns­ planen, og denne blev gennemført i 1944. Det tilstræbtes ved denne plan i endnu højere grad end tidligere at gøre hvert hospital til en selvstændig enhed, der uanset svigten af forsyninger udefra kunne klare kortere eller længere tid ved hjælp af egne forsyningsanlæg og beholdninger. Der skulle således på alle de større hospitaler, hvor anlæg ikke fandtes i forvejen, indrettes egne elektricitetsanlæg og vandforsyningsanlæg (ved boringer), ligesom hospitalerne skulle have direkte forbindelser til gasværkernes trykledninger. M od skader skulle hospitalerne yderligere sikres ved forstærkning og udvidelse af spræng­ styksikringer og afstivninger, ved anlæg af branddamme og forøgelse af brandslukningsmateriel samt ved anvendelse af brandbeskyttende maling. Endelig skulle der organiseres en særlig tandlægetjeneste med henblik på at yde kæbekirurgisk behandling til skaderamte. Fællesudvalget for det storkøbenhavnske luftbeskyttelsesområde skulle have haft den reviderede plan til behandling i et møde den 30. juni 1944, men mødet blev aflyst på grund af generalstrejken, der begyndte samme dag. Fra det af tyskerne proklamerede udgangsforbud efter kl. 20 den 26. juni

Made with