KøbenhavnsKommune_1940-1955

KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN

174

Efter vedtagelsen af grundloven af 5. juni 1953 har børn i undervisnings­ pligtig alder ret til fri undervisning i folkeskolen, og ved lov nr. 194 af 11. juni 1954 blev denne regel udvidet til at omfatte alle børn i skolerne. Skoleafgift, bogafgift og eksamensgebyr er dermed helt bortfaldet. Den 11. juni 1953 vedtog borgerrepræsentationen at nedlægge Køben­ havns kommunes præliminærkursus, og i maj-juni 1955 tog det sidste hold præliminæreksamen. Præliminærkursus blev oprettet i 1918 som led i ordnin­ gen af den højere undervisning og har i årenes løb dimitteret 2511 elever. Præliminæreksamen forventes nu at være overflødig, efter at det ved kongelig anordning af 11. september 1952 blev bestemt, at elever fra 3. FM-klasser på visse betingelser kan optages i 3. EM-klasser. Et af de største problemer for Københavns skolevæsen i den her om­ handlede periode har været fremskaffelse af tilstrækkelige skolelokaler til det stadigt voksende antal skolebørn. Medens antallet af skolebørn i kommunens skoler i 1940 udgjorde 57.900, var det ved udgangen af 1954 steget til at udgøre 87.800, en stigning på ca. 30.000 elever eller 52 pct., jfr. tabel 2, side 175. Ved udgangen af 1955 udgjorde antallet af skolebørn 88.000 og er dermed kulmineret, idet der derefter vil være et fald i antallet. Dette vil i løbet af nogle år medføre en betydelig lettelse i det pres, der i en årrække har hvilet på skolevæsenet med hensyn til fremskaffelse af tilstrækkelige skole­ lokaler og lærerkræfter. Elevernes fordeling på klassegrupper fremgår af tabel 2, side 175. Fra 1940 til 1955 har det først og fremmest været i grundskoleklasserne, eksamens­ mellemskolen og realklassen, at det store børneantal har kunnet mærkes. Men ved den her omhandlede periodes slutning har de store årgange af børn nået gymnasiealderen, og der rejser sig derfor nye problemer med hensyn til at skaffe øget plads i gymnasiet. Der er foretaget udvidelse af det kommunale Sortedam Gymnasium og af Statsgymnasierne: Falkonergården og GI. Helle­ rup, og det påtænkes at opføre et gymnasium i Tårnby kommune, hvortil også elever fra Københavns kommune skulle have adgang. Hertil kommer planer om at reducere EM-klasserne ved 3 gymnasier for på denne måde at skaffe plads til flere gymnasieelever; denne reduktion i EM-klasserne bliver mulig, fordi der efterhånden vil komme et mindre antal børn i de hertil svarende aldersklasser. Med den stærke stigning i skolebørnenes antal kunne skolebyggeriet ikke følge trit, og byggerestriktionerne under krigen gjorde ikke situationen bedre. I september 1939 blev det besluttet at opføre 3 nye skoler: Lykkebo, Kirke­ bjerg og Emdrup skole. A f disse skoler blev på grund af byggerestriktionerne foreløbig kun fuldført småbørnsklasserne, mens den egentlige fuldførelse først fandt sted i 1942 og 1943. Siden 1948 er yderligere tilkommet følgende nye skoler: Gerbrandskolen, Ellebjergskolen, hjælpeskolen ved Frederiksgården, Korsager skole, Rødkilde skole, pavillonskolen Ny Østensgård og Holberg- skolen. Desuden er i 1955 de første byggeafsnit af Hansstedskolen og Vold-

Made with