KøbenhavnsKommune_1940-1955

KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN

167

De største vanskeligheder for skolevæsenet opstod i foråret 1945 i for­ bindelse med beslaglæggelse af skolerne til indkvartering af de tyske flygtninge. Fra 12. marts til 1. april 1945 blev således 53 skoler beslaglagt, hovedsagelig til indkvartering af tyske flygtninge, men enkelte dog til lazaretter. Ved begyn­ delsen af skoleåret 1945/46 (1. april 1945) var der kun 19 skolebygninger til rådighed for skolevæsenet, og disse blev på to nær taget i brug en måned efter af frihedskæmpere, politi, den danske brigade fra Sverige, englændere m. fl. Københavns skolevæsen stod herefter praktisk taget uden egne lokaler. I slut­ ningen af maj begyndte rømningen af skolerne med 7 skoler, i juni, juli og august blev yderligere 29 skoler rømmet, men derefter gik det ret langsomt med rømningen, således at der endnu ved udgangen af 1945 var 19 skoler beslaglagt. Den sidste af disse - Bispebjerg skole - blev først rømmet af politiet i august 1946. Hvorledes klarede skolevæsenet sig nu under disse beslaglæggelser? Så længe det »kun« var de førstnævnte 5 skoler (med 215 undervisningslokaler), det drejede sig om, klarede man sig ved overflytning af elever fra disse skoler til naboskoler, skolepavilloner eller til lejede lokaler bl. a. i Fredericiagade og undgik på denne måde væsentlige indskrænkninger i skolegangen. Derimod skabte den store beslaglæggelsesbølge i foråret 1945 en katastrofal situation for et i forvejen lokalemæssig set dårligt stillet skolevæsen. Men det lykkedes dog i løbet af et par uger at skaffe børnene nogenlunde normal »skolegang« igen. Ved et enestående samarbejde mellem skolevæsen, forældreråd, presse og private lykkedes det at skaffe lokaler til undervisning. Det drejede sig her om menighedslokaler, krypter, forenings- og forsamlingslokaler, frokoststuer på fabrikker og private daglig- og spisestuer. Ved kapitulationen i maj 1945, hvor de resterende skoler på nær 2 blev beslaglagt, blev nye menighedslokaler og foreningslokaler fremskaffet. Endog kolonihavehuse og kældre blev taget i brug. Disse lokaler svarede vel ikke til skolehygiejnens fordringer og under­ visningen ikke til skolelovens krav, men det lykkedes dog på denne måde at undgå længere tids afbrydelse i skolegangen. Skolebygningerne led føleligt under beslaglæggelserne. De værst med­ tagne af skolerne var ifølge skolevæsenets årsberetning ejendommeligt nok dem, der var beslaglagt af frihedskæmpere og C.B.’ere, især de skoler, hvor rent politiske grupper holdt til. Til de her nævnte forstyrrelser i skolens liv må føjes det stigende antal tyverier af børnenes overtøj, håndarbejdsmateriale m. m., især efter politiets internering. Forældrerådsvalgene blev endvidere udsat fra 1941 til 1943. Forstyrrelserne medførte betydelige indskrænkninger i undervisningen og en som følge heraf foretagen nedskæring af eksamenspensa, og årsprøven måtte aflyses i 1944/45. Umiddelbart efter krigen lykkedes det trods den stadig vanskelige brændselssituation at genoptage skolebadningen og lade de andre restriktioner 12*