KøbenhavnsKommune_1940-1955

S T O R K Ø B E N H A V N S K O M M U N A L E M Æ L K E U D V A L G

Engroshandelen. Gennemførelsen af rationaliseringen af Storkøbenhavns mælkehandel blev ved handelsministeriets bekendtgørelse af 19. august 1940 overladt til et ud­ valg, Storkøbenhavns kommunale mælkeudvalg, bestående af repræsentanter for kommunalbestyrelserne i København, Frederiksberg, Gentofte, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, St. Magleby og Dragør kommuner, hvortil senere kom Søllerød kommune. Da udvalget påbegyndte sit arbejde, fandtes i Storkøbenhavn 108 mejerier. Det lykkedes ikke at fremkalde noget rationaliseringsforslag fra mejeriernes side, og mælkeudvalget udarbejdede herefter selv et forslag efter de i handels­ ministeriets cirkulære af 30. september 1940 angivne retningslinier. Dette forslag var baseret på at opretholde 8 engrosmejerier i Storkøbenhavn, men kunne ikke få tilslutning fra de interesserede kommuner, og efter en række forhandlinger, der afsluttedes i handelsministeriet, enedes man om en ordning, der i hovedtræk fulgte mælkeudvalgets forslag, men opretholdt 16 engros­ mejerier. Hvilke mejerier, der skulle opretholdes, blev afgjort af et sagkyndigt ud­ valg, der nøje gennemgik hvert enkelt mejeri, og udvalgte de 16 mejerier, der med hensyn til størrelse, maskiner, bygninger og beliggenhed var bedst egnede. Derved opnåedes en bedre udnyttelse af disse virksomheders anlæg med deraf følgende lavere behandlingsomkostninger. Samtidig simplificeredes fordelingen af mælken. Hvor tidligere 108 meje­ rier havde vogne kørende over hele området, ofte halvtomme, fik nu hver af de 16 mejerier sit område at betjene, hvorved vognene kunne udnyttes bedre og antallet reduceres. Yderligere bortfaldt ved denne ordning en række kon­ kurrenceomkostninger, som havde tynget mejeriernes økonomi. De 16 mejerier fik en femårig, senere forlænget koncession på indførsel, behandling og forhandling af mælk. Med koncessionen fulgte eneret på ind­ førsel og engrossalg af mælk. Der blev dog gjort en undtagelse med hensyn til visse virksomheder, såsom eksportflødefabrikker og iscremefabrikker, der fort­ sat selv kunne indføre mælken. Ved centraliseringen og den samtidig indførte avancebegrænsning og ved ændringer i detailhandelen tilvejebragtes mulighed for nedsættelse af sød­ mælkprisen. Den 7. juli 1940 var forskellen mellem prisen til landmændene og butiksprisen for sødmælk i Vi literflasker 100 pct., medens den den 20. april 1945 kun androg 48 pct., i 1949 40 pct. og i 1953 51 pct.

Made with