KøbenhavnsKommune_1940-1955

BRÆNDSELSRATIONERINGEN M. V.

145

II. Brændselsrationeringen m. v . 1 1 . Rationeringen af brændsel.

Medens den del af levnedsmiddelrationeringen der administreredes af Københavns kommune sorterede direkte under magistraten, kom brændsels­ rationeringen —der indførtes d. 31. maj 1940 —til at sortere under et brænd­ selsudvalg, der bestod af borgmesteren og rådmanden for magistratens 5. afde­ ling samt lederen af arbejdernes brændselsforsyning, direktør A . Fløtkjær. Selve den daglige administration blev overdraget til belysningsvæsenet, der indrettede rationeringskontor i demonstrationslokalet for gas og elektricitet i Sjæleboderne. Man opfordrede derefter forbrugerne til at afhente, udfylde og indgive begæringer om brændsel, idet der sondredes mellem kakkelovns­ fyrede lejligheder, centralvarmefyrede ejendomme og erhvervsvirksomheder. På grundlag af de indkomne begæringer, der bl. a. indeholdt oplysninger om værelsesantal, antallet af logerende m. v., oprettedes de fornødne kartoteker, der med nødvendige rettelser for flytninger, dødsfald o. s. v. dannede grund­ laget for uddelingen af brændselskort og indkøbstilladelser under hele rationeringsperioden helt frem til 1950. Til beboerne i kakkelovnsfyrede lejligheder udsendtes for hver fyrings­ sæson brevkort med angivelse af de tildelte mærker, hvorefter disse kunne afhentes på belysningsvæsenets rationeringskontor. For centralvarmefyrede ejendomme og erhvervsvirksomheder udfærdigedes indkøbstilladelser efter retningslinier givet af handelsministeriet, hvorefter tilladelserne blev sendt direkte til ejendommens ejer eller administrator eller til virksomhedernes inde­ havere. Denne fremgangsmåde med udsendelse af brevkort og indkøbstilladel­ ser anvendtes under hele brændselsrationeringen, hvilket betød en årlig uddeling af ca. 2 2 5 .0 0 0 brændselskort og udsendelse af mellem 50 .000 og 20 0 .0 00 indkøbstilladelser alt efter, om det for disse drejede sig om færre eller flere perioder i brændselsårets forløb. Samtidig med rationeringen af kul og koks indførtes rationering af brænde, således at et vist kvantum heraf årligt stilledes til rådighed for brændsels­ udvalget, der indtil brænderationeringens ophør i oktober 1949 hvert år for­ delte brændet til de forskellige brændeopskærende virksomheder og traf aftale med skovene om brændets udlevering og hjemtagning. Fra 18. maj til 16. december 1945 indførtes rationering af tørv, briketter, formbrændsel og brunkul, og til at handle med dette indenlandske brændsel krævedes nu autorisation, som i København skulle gives af brændselsudvalget, der her fik et betydeligt arbejde med at autorisere de handlende, som ind­ sendte ansøgning om at komme i betragtning som forhandlere. I det store og hele gav brændselsrationeringen ikke anledning til admini­ strative vanskeligheder, da først systemet var indarbejdet. Med mellemrum

i Om rationeringernes varighed og rationernes størrelse, se side 149 ff.

Made with