KøbenhavnsKommune_1940-1955

RATIONERING AF LEVNEDSMIDLER M. V.

143

Ved revisionen af de for juli og oktober 1946 anvendte brevkort, stødte man på kort med navne og adresser på personer, som ikke eksisterede. Kor­ tene havde tilsyneladende været udsendt gennem postvæsenet, men en nær­ mere undersøgelse viste, at poststemplerne var falske, og så blev sagen overgivet til politiet. I november anholdt politiet en mand i en boghandel, da han ville afhente et bestilt stempel, der skulle have været anvendt som poststempel. Samme dag anholdtes hans hustru, der havde været ansat på statistisk kontor, deraf en tid i rationeringsafdelingen. Ved politiets videre arbejde med sagen fandtes i en af ægteparret lejet bankbox ca. 250 købekort, taloner til ca. 325 sæt rationeringskort, ca. 150 blanke brevkort og et antal af kontorets blanketter. Det fremgik af de fundne købekort, at der var hentet rationeringskort på dem for hvert af kvartalerne januar 1945-april 1946. Efter en række forhør aflagde ægteparret uforbe­ holden tilståelse. Hvorledes havde disse svindlerier været mulige? Man må her gå tilbage til maj 1944, hvor der som før nævnt udsendtes købekort til befolkningen. Mange af kortene kom retur, idet et stort antal personer ikke mere forefandtes på deres bopæl. En del var under de her­ skende forhold gået under jorden, andre var flygtet til Sverige og atter andre havde undladt at melde flytning. Disse returnerede købekort blev opstillet som kartotek, så de personer, der henvendte sig direkte til kontoret efter udsendelsen, kunne få deres kort ud­ leveret. Efterhånden som modstanden mod tyskerne tiltog og navnlig efter at poli­ tiet var fjernet, blev det nødvendigt for mange mennesker at leve under falsk navn og falske legitimationspapirer, og hertil kom at uddelingen af ratio­ neringskort fra december 1944 som omtalt måtte foregå mod forevisning og afstempling af købekortene. Det blev derfor for mange mennesker nødvendigt at skaffe sig et købekort, og kontorets ledelse var helt klar over, at der af den omtalte returbeholdning af købekort blev udleveret til illegale personer, og man undlod selvsagt at træffe foranstaltninger herimod. Dette benyttede den førnævnte dame sig af og tilegnede sig ca. 250 købekort med forskellige navne, hvorefter manden rundt om på uddelingsstederne for hver af kvartalerne jan. 4 5 - april 46 hævede ca. 250 sæt rationeringskort. De nødvendige taloner havde hustruen stjålet på rationeringskontoret, idet hun af de fra hospitalerne modtagne taloner - der ikke var forsynede med navn og adresse - efter optæl­ lingen, men inden tilintetgørelsen havde set sit snit til at tilegne sig de ca. 250 taloner. Hvis ægteparret havde standset sin virksomhed i april 1946, var sagen sikkert aldrig blevet opdaget. Men det har altså været for fristende at fortsætte, for da statistisk kontor gik over til brevkortsystemet igen, aflagde damen en eftermiddag besøg på kontoret for at hilse på gamle venner. Brevkortene blev

Made with