KøbenhavnsKommune_1940-1955

RATIONERING AF LEVNEDSMIDLER M. V.

136

bruges ved fordelingsordninger på andre områder end for allerede rationerede varer, og det blev da også disse kort, der senere kom i anvendelse som rationeringsmærker for strømper og tekstiler samt tobaksvarer og ved køb af læderfodtøj. Kortene skulle for hver enkelt person af myndighederne udfyldes med stilling, navn, adresse samt fødselsår og -dag, så man vil forstå, at det var en betydelig opgave at udskrive og udsende disse kort til samtlige byens 725.000 indbyggere. Som tidligere omtalt forløb de kvartalsmæssige uddelinger efter nogle begyndervanskeligheder nu uden gnidninger. Der uddeltes altid kort på søn­ dage, men undertiden måtte lørdagen tages til hjælp, når de tidligere omtalte forbrugerkort skulle fornyes og udfyldes med navn og adresse på uddelings­ stederne. Men dramatiske begivenheder i forbindelse med enkelte uddelinger undgik man dog ikke. Ved uddelingen i december 1943 kørtes rationeringskortene som sædvan­ ligt tidligt om morgenen fra trykkeriet - A /S O. Barfod & Co. - til uddelings­ stederne. Lastbilerne med kortene var bemandet med 4 rådhusbetjente - for­ uden trykkeriets chauffør - til at bevogte kortene og overgive dem til uddelings­ stederne. Da en af lastbilerne i den mørke decembermorgen nåede hjørnet af Gyldenløvesgade og Vester Søgade, dukkede 3 revolverbevæbnede mænd op, standsede vognen og tvang rådhusbetjentene ned. Dernæst fik chaufføren ordre til at køre ud til Juliane Maries Vej, hvor en ladcykel ventede. Fra bilen om­ ladedes derpå 17.000 sukker-, smør- og sæbekort, 12.300 smørrabatkort og 7.200 ark manufakturrabatkort, hvorefter mændene forsvandt i mørket. Hvem var røverne? Sortbørsfolk eller modstandsbevægelsen, der skulle bruge mærker til folk, som var gået under jorden? Hvem det end var, måtte de nødvendige forholdsregler træffes. Handelsmin. annullerede gyldigheden af de røvede manufakturrabatkort, der var nummererede, og politiet udsatte en dusør på 2.000 kr. for opklaring af røveriet. Men det blev aldrig opklaret. I januar måned 1944 modtog politiet en anonym opringning om, at nogle af mærkerne kunne hentes i en port i St. Kongensgade. Nedpakket i trækasser lå her 9.500 smørrabatkort, 6.000 sukker-, smør- og sæbekort, men ingen manufaktur­ rabatkort, som jo også var ugyldige. Alle åndede lettet op. Kortene var altså gået til et godt formål. Begivenheden bevirkede iøvrigt, at der ved alle senere uddelinger - und­ tagen i den politiløse tid - medfulgte patrouillevogne med bevæbnede betjente, når der kørtes rationeringskort til og fra uddelingsstederne. Også her var der politivagt, selv i de første år efter befrielsen. I august 1944 indtraf det næste røveri og denne gang på selve statistisk kontor. En formiddag før ekspeditionens begyndelse gik to medhjælpere sam­ men med en rådhusbetjent som sædvanligt ned i boxrummet i kælderen for at hente mærker til dagens ekspedition. I kældergangen stod tre revolver­ bevæbnede mænd, der holdt personalet op og tvang dem til at åbne boxen og

Made with