KøbenhavnsKommune_1940-1955

RATIONERING AF LEVNEDSMIDLER M. V.

133

Fordelene ved systemet var åbenbare. Publikum kunne nu henvende sig ved en hvilken som helst ekspedition på uddelingsstedet, og ekspedienten kunne straks udlevere rationeringskortene uden først at slå op i kartoteker og lister. Hertil kom, at man fik kvittering for de udleverede mærker, hvad der muliggjorde et nøjagtigt regnskab og kontrol med de udleverede kort. Systemet, der iøvrigt efterhånden blev optaget af en lang række andre kommuner, fungerede da også upåklageligt ved alle uddelinger fra september 1940 til december 1944, hvor nye metoder måtte tages i brug på grund af sabotagen mod folkeregistret (jfr. s. 25). Fra den 9. oktober 1939 var der etableret en rationeringsafdeling under statistisk kontor. Ved at flytte nogle af kontorets afdelinger »ud i byen« lyk­ kedes det at skaffe tålelige vilkår for denne afdeling, selv om den store publi­ kumstilstrømning i dagene efter uddelingerne var vanskelig at klare tilfreds­ stillende. Men også udenfor tiden omkring uddelingerne var der travlt på rationeringskontoret. Over 100.000 sager afvikledes årligt vedrørende tildeling af rationeringskort til nyfødte, ekspedition af tilflyttere fra udlandet og per­ soner med midlertidigt ophold i landet, udlevering af rabatkort i h. t. skatte­ ændringer og erstatning af bortkomne eller stjålne mærker. Hertil kom arbejdet med tildeling af ekstra brødkort og sæbekort til de dertil berettigede personer. Da sæberationeringen indførtes i december 1940, indkom eksempelvis ca. 70.000 ansøgninger om tillægssæbekort, hvoraf ca. 15.000 blev afslået, ikke uden protest fra de uberettigedes side. Et særligt kapitel var under hele rationeringen de bortkomne mærker. I begyndelsen klaredes sagen som regel med en erklæring på tro og love, men efterhånden som vareknapheden og rationeringernes antal tiltog, måtte der gåes strengere til værks. Der krævedes nu altid optagelse af politirapport, som i mange tilfælde efterfulgtes af bøder eller afslag på anmodningen om nye mærker. Og andre opgaver kom til. Efter at landets beholdninger af margarine fra oktober 1941 og af kaffe, te og cacao fra jan. 1942 var reduceret til en sådan størrelse, at en alm. uddeling efter de hidtil gældende regler ikke mere lod sig gennemføre, blev der givet magistraten bemyndigelse til at udstede ind­ købstilladelser for sådanne restkvanta af de pågældende varer, som måtte blive stillet til rådighed for Københavns kommune. Efter magistratens bestemmelse bemyndigedes statistisk kontor til at udstede indkøbstilladelser for ialt 6200 kg margarine til hospitalsvæsenet og mag. 3. afdi. og 37000 kg kaffe og 27000 kg te til Nørre hospital, Øresundshospitalet, de gamles by og stifteiserne samt 2900 kg cacao til Dr. Louises børnehospital, svagbørnskolonier, børne­ haver m. m. I efteråret 1942 bestemte indenrigsmin., at der skulle stilles et kvantum levertran til rådighed til nedsat pris for børn under 15 år samt til gravide kvinder. Prisen blev fastsat til 42 øre pr. Vs 1, og præparatet kunne kun købes mod aflevering af rationeringsmærker. Samtidig blev der givet kommunerne Københavns kommune 1940-1955. 10

Made with