KøbenhavnsKommune_1940-1955

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD

1 26

skaffe den gruppe mindrebemidlede, der havde det største behov, særlig mulighed for at få lejlighed i det offentlig støttede byggeri. Efter 1938-loven ydedes støtten for børnerige familier kun til familier der var mindrebemidlede og som havde mindst 3 børn under 16 år (for enlige forsørgere mindst 2 børn), når de havde boet i kommunen i mindst tre år og lejede lejlighed i en ejendom, der var opført af kommunen eller af et socialt boligselskab efter 1933. Ved en række senere ændringer i støtte­ lovene udvidedes den kreds, der kunne få denne støtte, således at der kun kræves 2 børn, for enlige forsørgere endog kun 1 barn, og lejligheden må ligge i ejendomme opført af private, når blot den har fået egentlig offentlig byggestøtte. Endvidere er opholdsbestemmelsen bortfaldet, og det er bestemt, at også ejere af støttede parcel- eller rækkehuse kan få tilskud som børnerige. Efter 1938-loven kunne støtten højst andrage 50 pct. af lejen og højst 500 kr. om året (for familier med 5 eller flere børn). Efter loven af 1955 kan lejenedsættelsen gå op til 80 pct. af lejen, dog højst 2.700 kr. om året (for familier med mindst 7 børn — for familier med 5 børn er tilskuddet højst 60 pct. eller 1.750 kr.). De støttede lejligheder for familier skal svare til familiens behov og indeholde mindst 3 værelser. Det samlede antal familier i København med mindst 3 børn steg fra ca. 10.000 i 1940 til 13-14.000 i det sidste femår; hertil kommer ca. 35.000 familier med 2 børn. Antallet af lejlighedsindehavere, der fik huslejetilskud i Københavns kommune, steg i femåret under krigen jævnt fra 400 til ca. 3.000, men i det næste femår skete der ingen udvidelse af antallet, hvorimod det igen steg fra 1950 til 1955 (fra ca. 3.000 til ca. 4.500). I de tre femår androg den gen­ nemsnitlige årlige støtte henholdsvis ca. 0,6, 1,1 og 1,7 mill. kr. Halvdelen af dette beløb betaltes af kommunen, der også har udredet indskud for en del af lejerne til et samlet beløb på ca. 100.000 kr. gennemsnitlig om året. I begyndelsen afholdtes tilskuddene af en fond, der fik sine indtægter fra de ejendomsskatter, der betaltes af de ejendomme, i hvilke der kunne gives hus­ lejenedsættelse, senere delte stat og kommune tilskuddet ligeligt. Efter loven af 1955 er indført en refusion af tilskudsbeløbene mellem hovedstadsområdets kommuner. Da det efter nogle års forløb viste sig vanskeligt at skaffe lejere til de reserverede lejligheder trods det, at f. eks. i København kun godt en femtedel af familierne med mindst 3 børn boede i støttede lejligheder, foranledigede indenrigsministeriets byggeudvalg af 1940, at det socialpolitiske udvalg under socialministeriet i 1944 lod foretage en undersøgelse i København af årsagerne hertil. Man fandt, at en for usikker eller for ringe indtægt (offentlig hjælp) var en væsentlig årsag til, at børnerige familier ikke havde søgt støttet lejlighed. Trods støtten blev huslejen for den nye lejlighed (især når man også medreg­ nede varmeudgiften) i almindelighed større end i den tidligere og ringere ud­ styrede lejlighed. En betydelig del ville dog ikke flytte ind i de støttede lejlig