KøbenhavnsKommune_1940-1955

122

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD

Gården Åboulevard 34-36. Til venstre i 1945; til højre efter regulering iflg. byggelovens § 50, 7.

krigens ophør, hvor skure og plankeværker i gårdene blev nedrevet eller flyttet for at skaffe bedre legepladser og rekreationsmuligheder i gårdene. Hjemme­ len hertil fandtes i § 50 i den nye byggelov af 1939, hvorefter bygningskom­ missionen fik adgang til efter indstilling fra magistraten at bringe lovens nye bestemmelser om anlæg af ubebyggede arealer ved nybyggeri til anven­ delse også på den eksisterende bebyggelse. Den mindre trafik under krigen, opførelsen af nødvendige tørveskure m. v. og senere materialeanskelighederne medførte, at man først ved krigens slutning gik igang med dette arbejde. Begyndelsen skete med kommunens egne ejendomme, hvor man for et beløb af ca. 150-200 .000 kr. forbedrede legepladsforholdene i ca. 50 karreer. Det første påbud om udførelsen af legeplads i en privat karré kom i 1947 og både dette og de følgende tre påbud blev appelleret til ministerium eller domstole, hvor det blev fastslået, at påbudene var lovmedholdelige, og året efter blev det yderligere afgjort, at 8 pct. af anlægsudgifterne + vedligehol­ delsesudgifterne ved anlægget lovligt kunne lægges på huslejen. Udgifterne efter loven er begrænset til 10 pct. af bruttohuslejen i fem år, og da lejestig­ ningen siden 1940 har været ret ringe, fra 1940 til 1950 således kun ca. 5 pct. for lejligheder opført før 1940, mens udgifterne til omlægningerne er steget til det 3 -4 dobbelte, har det i mange tilfælde vist sig umuligt at gen­ nemføre omlægningen. Der er dog udført adskillige gårdrydninger med på­ følgende anlæg af legepladser, bl. a. i tilfælde, hvor de eksisterende skure m. v. var blevet så forfaldne, at en påkrævet retablering var blevet lige så dyr som et anlæg af legeplads, eller hvor opfyldelsen af ejerens ønske om at indrette garager til beboerne har kunnet betinges af, at der også blev ind­ rettet legepladser i gårdene. Efter byggeloven af 1939 blev der nedsat en reguleringskommission for hele landet. Den har medvirket ved de reguleringer af nogle karreer, der er foretaget efter krigen, og hvor stadsingeniørens direktorat ved overenskomst mellem alle de interesserede parter har fået fastlagt retningslinier for den