KøbenhavnsKommune_1940-1955

120

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD

De første fem nybygninger i saneringskvarteret.

af borgerrepræsentationen, og for næsten 25 mill. kr. erhvervedes disse ejen­ domme, væsentligst i løbet af 1942. Den 7. maj 1942 opnåedes i borger­ repræsentationen fuld enighed mellem alle partier om en saneringsplan, hvorefter erhvervsbebyggelsen samledes omkring elværket og boligbyggeriet op mod Sølvgade. Straks efter planens endelige vedtagelse påbegyndtes den 26. juni 1942 nedrivningen til den første trediedel af saneringen. Det var i sidste øjeblik; den 28. august samme år udstedte handelsministeriet nemlig forbud mod yderligere nedrivning af beboelseslejligheder. A f saneringskvar­ terets 2.500 beboelseslejligheder og 800 erhvervslejemål blev ialt ca. 1.430 nedrevet eller nedlagt som følge af kondemneringerne. I første omgang blev der kun solgt fem grunde til et samlet beløb af 4,7 mill. kr. og på disse opførtes to beboelsesejendomme, Christiansgården og Dronningegården, med ialt 250 lejligheder, to kontorbygninger og et stort industri- og værkstedshus i Borgergade overfor elværket. Den ene kontorbyg­ ning opførtes uden statslån; for de øvrige fire ejendomme androg statslånene ialt 6,6 mill. kr., hvoraf kommunen ifølge saneringsloven garanterede for halv­ delen eller 3,3 mill. kr. Lejlighederne var trods statslånet meget dyre, 2 5 -30 kr. i årlig leje pr. m2, mens den almindelige leje pr. m2 for nybyggeriet i disse år lå omkring 15 -16 kr. pr. m2 for centralvarmelejligheder. Der var derfor ingen mulighed for, at de der boede i de 800 sanerede lejligheder kunne rykke ind i de nyop