KøbenhavnsKommune_1940-1955

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD 105 Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) har fra 1940 til 1955 opført 2.300 lejligheder eller 8 pct. af nybyggeriet i disse år. I modsætning til KAB og SB blev de fleste af A A B ’s lejligheder (1.100) opført i femåret 1950-55. Omtrent halvdelen af lejlighederne ligger i Emdrup. De øvrige er spredt fra Husum til Sundbyvester. Arbejdernes kooperative Byggeforening (AKB) har i de femten år opført godt 1.400 lejligheder eller 5 pct. af alt nybyggeri i disse år. Over halvdelen af lejlighederne ligger i Kongens Enghave og resten i Utterslev. Under besættelsen er yderligere oprettet tre store boligselskaber: »A r­ bejderbo« 1941, »Dansk almennyttigt Boligselskab af 1942« (DAB) og »Lejerbo« 1944. Den væsentligste del af disse boligforeningers byggeri ligger dog i provinsen, og af det, der er opført i hovedstadsområdet, er det meste placeret i omegnskommunerne, idet de 4 ældre boligforeninger havde reserveret sig en væsentlig del af de ledige arealer i København. Arbejderbo er stiftet af arbejderbevægelsens forskellige organisationer, og dets fulde navn er »Arbejderbevægelsens organisation til fremme af almen­ nyttigt Boligbyggeri«. Arbejderbo virker kun som forretningsfører for andre boligforeninger under byggeriet. A f de godt 500 lejligheder, Arbejderbo har opført i København i første halvdel af 50’erne var de 450 lejligheder for Fagforeningernes Boligforening ved Gammel Køge Landevej på grænsen mellem Valby og Vigerslev. Omkring årsskiftet 1955/56 er her yderligere taget 215 lejligheder i brug. Dansk almennyttigt Boligselskab (DAB) er et direkte barn af krigsårenes boligstøttelovgivning, idet selskabets stiftere var ordførere fra de fire store partier på rigsdagen i de udvalg, som havde både 1938- og 1946-byggestøtte- lovene til behandling. Den uskrevne formålsparagraf gik ud på, at selskabet fortrinsvis skulle beskæftige sig med det lave byggeri, og skønt de fleste af selskabets lejligheder ligger i parcel- eller rækkehuse, gælder dette i Køben­ havns kommune kun 55 rækkehuslejligheder af de 684 lejligheder, der er opført i årene 1944 til 1954. Langt det meste af byggeriet (469 lejligheder) ligger i Sundbyøster. Lejerbo blev stiftet af Danmarks lejerforening, og dets byggeri i Køben­ havn omfatter hidtil kun »Islandsgården« ved Skotlands Plads med 92 lejlig­ heder i 1951 og —ligeledes på Amager —fem blokke ved Kastrupfortet (Fort­ vænget) med ialt 102 lejligheder, hvoraf størsteparten først blev færdig til indflytning i 1956. De 286 lejligheder, der ifølge tabellen er opført af andre sociale bolig­ selskaber, omfatter dels 3 komplekser i Brønshøj opført af 3 stiftelser med ialt 152 lejligheder, dels 66 lejligheder i Husum opført i 1955-56 af bolig­ selskabet »Borgerbo«, der senere er overtaget af Postfunktionærernes Andels­ boligforening, dels 48 lejligheder ved Greisvej opført af Dansk boligselskab af 1945, og endelig andelsboligforeningen »Blomstergården« hvis 56 lejlig

Made with