KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

6 8 KOMMUNALBESTYRELSEN Ved lov nr. 75 af 18. marts 1938 om forandringer i og tillæg til lov om bestyrelsen af Københavns kommunale anliggender af 4. marts 1857 m. m. blev kommunens forfatning gennemgribende ændret; herefter har borger­ repræsentationen alene den b e s lu tte n d e myndighed i kommunens anliggender og magistraten alene den a dm in istr a tiv e myndighed. Som statens tilsyns­ myndighed har overpræsidenten stadig adgang til at deltage i borgerrepræsen­ tationens møder, men han er ikke længere formand for magistraten og deltager alene i dennes møder, når sagerne efter hans skøn giver særlig anledning dertil. Loven oprettede et nyt embede som overborgmester, der blev magistra­ tens formand og fik tillagt en række særlige beføjelser. Kommunens finans- administration samledes under overborgmesteren, og forfatningsloven sikrede ham en indgående føling med de financielle forslag, som skal behandles af kommunalbestyrelsen. Der er ikke senere sket væsentlige ændringer i 1938- lovens bestemmelser. I v e d tæ g t fo r b e sty re lse n a f K ø b e n h a v n s k o m m u n a le a n lig g e n d e r af 31. marts 1920 med senere ændringer, der i det væsentlige omhandler forholdet til kommunens tjenestemænd (lønregulativ, pensionsbestemmelser m. m.) sker der selvsagt til stadighed en række ændringer. Angående disse forhold henvises til s. 323 ff. Borgerrepræsentationens fo r r e tn in g s o rd e n er af 15. marts 1897 med senere ændringer af 1938 (som følge af ændringerne i forfatningsloven), af 1948 og 1953. I 1948 fik medlemmerne adgang til i borgerrepræsentationens første møde i hver kalendermåned at motivere spørgsmål omhandlende kom­ munale anliggender til magistraten. Spørgsmålene skal i forvejen være anmeldt for formanden. Den første spørgetime fandt sted den 1. april 1948. I 1953 indførtes en ændring i form af en tilføjelse til forretningsordenens § 12 gående ud på, at hvis et forslag eller andragende er behandlet og forkastet af forsam­ lingen, kan sagen ikke indenfor et tidsrum af 6 måneder fra forkastelsen påny indbringes for forsamlingen, medmindre en trediedel af de mødte medlemmer samtykker deri (se b. f. 1952-53, s. 2787 ff). Medens de nærmere regler for magistratsvalg er fastsat i vedtægten, findes reglerne om valgret og valgbarhed til borgerrepræsentationen i den k o m m u ­ n a le v a lg lo v af 29. marts 1924 med senere ændringer. De nugældende bestem­ melser er optrykt i lovbekendtgørelse nr. 336 af 22. december 1953 med ændring i lov af 15. februar 1954. Ved lov af 12. april 1949 nedsattes valg­ retsalderen til det fyldte 23 år, og ved lov af 18. juni 1951 bortfaldt bestem­ melsen om, at kommunal valgret var betinget af, at man ikke ved dom var fundet skyldig i en i den offentlige mening vanærende handling, uden at denne virkning af dommen var bortfaldet. I forhold til reglerne for valgret til folke­ tinget, der indtil den nuværende grundlov opretholdt en valgretsalder på 25 år og bestemmelse om udelukkelse af visse straffede personer, var dette et betyde­ ligt fremskridt. For Københavns vedkommende steg vælgertallet, som følge af valgretsalderens nedsættelse, med ca. 20.000, og bortfaldet af straffebestem