KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

KOMMUNALBESTYRELSEN 65 taget var dog de sønderjyske landsdele, hvilket tyskerne stillede som be­ tingelse for at gå med til valgets afholdelse. Medens folketingsvalget i marts formede sig som en storslået national manifestation med en uhørt høj valg­ deltagelse, i København nåede stemmeprocenten op på 91,1 (1939: 77,7), gentog dette sig ikke ved de kommunale valg. I København blev afstemnings­ procenten 71,8 eller endog lidt lavere end i 1937, hvor den var 74,7. Det må i denne forbindelse erindres, at det kommunistiske parti var udelukket fra at deltage i valget. I København viste valget - ligesom det iøvrigt blev tilfældet i provinsens byer —en ret kraftig tilbagegang for socialdemokratiet, der mistede 5 man­ dater, og en betydelig fremgang for det konservative folkeparti, der vandt 4 mandater. Danmarks national-socialistiske arbejderparti fik for første og ene­ ste gang 1 mandat. Ved lov af 21. december 1945 blev der udskrevet nye almindelige valg til samtlige kommunalbestyrelser, og for Københavns vedkommende afhold­ tes borgerrepræsentationsvalget den 12. marts 1946. Ved valget mistede socialdemokratiet flertallet i byens råd, som det havde besiddet siden 1917, idet dets mandattal gik ned til 27. Det konservative folkeparti tabte 4 man­ dater, medens det kommunistiske parti, der i 1937 havde 2 repræsentanter i borgerrepræsentationen, nu fik indvalgt 11 medlemmer i forsamlingen eller det samme antal som det konservative folkeparti. I 1950 undergik den poli­ tiske konstellation en mærkbar ændring; med 28 valgte kandidater erobrede socialdemokratiet igen flertallet, og kommunisternes mandatantal gik ned til 6, medens retsforbundet for første gang fik indvalgt medlemmer i for­ samlingen, ialt 6. Ved valget i 1954 øgede socialdemokratiet yderligere sit mandatantal til 32, det konservative folkeparti fik 13 medlemmer, kommuni­ sterne holdt stillingen med sine 6 mandater, medens retsforbundet måtte aflevere 5 mandater, og herefter, ligesom partiet venstre, har 1 medlem i borgerrepræsentationen. Det radikale venstre blev repræsenteret i forsamlin­ gen ved 2 medlemmer. Ved krigens udbrud i 1939 var landsretssagfører Karmark Rønsted for­ samlingens formand, men en i og for sig ubetydelig hændelse, en impulsiv ironisk eller måske snarere spøgefuld bemærkning fra hans side førte til, at han i oktober 1942 måtte nedlægge mandatet som formand og kort efter - i november —udtræde af forsamlingen. Episoden fandt sted i borgerrepræsen­ tationens åbne møde den 15. oktober 1942. Efter at have oplæst et telegram fra kongen som tak for kommunalbestyrelsens fødselsdagshilsen, tilføjede for­ manden »jeg formoder ikke, at nogen af de tilstedeværende har indvendinger at gøre mod svaret«. Alle var klar over, at bemærkningen hentydede til Hitlers vrede i anledning af kong Christians kortfattede takke telegram for førerens fødselsdagshilsen (den såkaldte »telegramkrise«). Ved mødets slutning med­ delte Karmark Rønsted, at han fratrådte som formand; tyskerne forlangte ham straffet, men lod sig dog stille tilfreds med mandatnedlæggelsen.