KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)
KOMMUNALBESTYRELSEN 65 taget var dog de sønderjyske landsdele, hvilket tyskerne stillede som be tingelse for at gå med til valgets afholdelse. Medens folketingsvalget i marts formede sig som en storslået national manifestation med en uhørt høj valg deltagelse, i København nåede stemmeprocenten op på 91,1 (1939: 77,7), gentog dette sig ikke ved de kommunale valg. I København blev afstemnings procenten 71,8 eller endog lidt lavere end i 1937, hvor den var 74,7. Det må i denne forbindelse erindres, at det kommunistiske parti var udelukket fra at deltage i valget. I København viste valget - ligesom det iøvrigt blev tilfældet i provinsens byer —en ret kraftig tilbagegang for socialdemokratiet, der mistede 5 man dater, og en betydelig fremgang for det konservative folkeparti, der vandt 4 mandater. Danmarks national-socialistiske arbejderparti fik for første og ene ste gang 1 mandat. Ved lov af 21. december 1945 blev der udskrevet nye almindelige valg til samtlige kommunalbestyrelser, og for Københavns vedkommende afhold tes borgerrepræsentationsvalget den 12. marts 1946. Ved valget mistede socialdemokratiet flertallet i byens råd, som det havde besiddet siden 1917, idet dets mandattal gik ned til 27. Det konservative folkeparti tabte 4 man dater, medens det kommunistiske parti, der i 1937 havde 2 repræsentanter i borgerrepræsentationen, nu fik indvalgt 11 medlemmer i forsamlingen eller det samme antal som det konservative folkeparti. I 1950 undergik den poli tiske konstellation en mærkbar ændring; med 28 valgte kandidater erobrede socialdemokratiet igen flertallet, og kommunisternes mandatantal gik ned til 6, medens retsforbundet for første gang fik indvalgt medlemmer i for samlingen, ialt 6. Ved valget i 1954 øgede socialdemokratiet yderligere sit mandatantal til 32, det konservative folkeparti fik 13 medlemmer, kommuni sterne holdt stillingen med sine 6 mandater, medens retsforbundet måtte aflevere 5 mandater, og herefter, ligesom partiet venstre, har 1 medlem i borgerrepræsentationen. Det radikale venstre blev repræsenteret i forsamlin gen ved 2 medlemmer. Ved krigens udbrud i 1939 var landsretssagfører Karmark Rønsted for samlingens formand, men en i og for sig ubetydelig hændelse, en impulsiv ironisk eller måske snarere spøgefuld bemærkning fra hans side førte til, at han i oktober 1942 måtte nedlægge mandatet som formand og kort efter - i november —udtræde af forsamlingen. Episoden fandt sted i borgerrepræsen tationens åbne møde den 15. oktober 1942. Efter at have oplæst et telegram fra kongen som tak for kommunalbestyrelsens fødselsdagshilsen, tilføjede for manden »jeg formoder ikke, at nogen af de tilstedeværende har indvendinger at gøre mod svaret«. Alle var klar over, at bemærkningen hentydede til Hitlers vrede i anledning af kong Christians kortfattede takke telegram for førerens fødselsdagshilsen (den såkaldte »telegramkrise«). Ved mødets slutning med delte Karmark Rønsted, at han fratrådte som formand; tyskerne forlangte ham straffet, men lod sig dog stille tilfreds med mandatnedlæggelsen.
Made with FlippingBook