KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

62

INDLEDNING lige opgaver, som det havde været ønskeligt at løse, har måttet opgives eller udskydes til bedre tider. Ændringerne i en bys fysiognomi er vel i første række knyttet til erhvervs- og boligbyggeriet, til gadegennembrud o. 1., og for årene 1940-55 kan i så henseende navnlig nævnes: saneringsbyggeriet i Adelgade-Borgergade-kvarte­ ret, erhvervsbyggeriet på det gamle banegårdsterræn, højhusbyggeriet på Bellahøj og gennemførelsen af den brede H. C. Andersens Boulevard i for­ bindelse med den nye Langebro. Herudover er der rundt om i de forskellige bykvarterer bygget adskilligt - også flere både store og markante bygninger - men bortset fra enkelte af yderkvartererne ikke i et sådant omfang, at der her­ ved er sket afgørende ændringer i bydelenes udseende. For den, der har været borte fra København siden 1940 og først genser byen nu, vil de forskellige bykvarterer stort set forekomme uforandrede. Bemærkelsesværdig er tilbagegangen siden 1950 i Københavns indbygger­ tal, om end fuldt ud forståelig, når man betænker, at byen i alt væsentlig er udbygget samtidig med, at beboertallet i de københavnske lejligheder udtyn- des, og at adskillige beboelser omdannes til forretningslokaler eller forsvinder ved sanering. Men udviklingen skrider kun langsomt frem, og når København betegnes som udbygget, er det ikke ensbetydende med, at der helt er lukket for tilgang af nye lejligheder. Erindres må det også i denne forbindelse, at Køben­ havn har ca. V 4 million lejligheder, for største parten relativt billige og ifølge sagens natur centralt beliggende boliger, iblandt hvilke ledigheden selv under et større lejlighedsudbud vil være ringe. Der er derfor en grænse for, hvor meget København kan gå tilbage i indbyggertal indenfor en overskuelig år­ række, selvom det absolutte tal vil synes stort. Derimod må det forventes, at befolkningens sammensætning efter alder og økonomisk struktur vil ændre sig i årene fremover, hvilket bl. a. kan medføre det for kommunestyret beklage­ lige, at skatteindtægterne relativt vil formindskes i forholdet til flertallet af de kommuner, der iøvrigt udgør hovedstadssamfundet, uden at dette vil blive kompenseret ved en tilsvarende nedgang i kommunens udgifter. Ligesom for boligbyggeriet gælder det for industribyggeriet, at antallet af frie grundarealer er yderst begrænset, således at byggeriet også på dette om­ råde i det hele og store vil være henvist til forstadskommuneområdet. Men også for erhvervsudviklingen gælder, at de fabrikker og andre industrielle virksomheder, som bl. a. tæller adskillige af landets største produktive fore­ tagender, nu engang ligger i København og stort set vil blive ved med at være der, således at hovedstadens tilbagegang også her vil udvikle sig i moderat tempo. De trafikale vanskeligheder vil i årene fremover, efterhånden som citydan­ nelsen skrider frem, yderligere øges. Og på dette område er der i løbet af årene siden 1940 sket adskilligt; før krigen lå citykvarteret mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen, men det er sidenhen ved banegårdsterrænets bebyggelse udvidet et godt stykke på den anden side af Frihedsstøtten. Trafikken i de