KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

60

INDLEDNING udtrykt af en taler ved sagens behandling i borgerrepræsentationen, »krigens sidste ar i byens ansigt heles«. Som en gave fra det danske håndværk skænkede den komité, der havde fremskaffet midlerne til bygning af Jens Olsens astronomiske verdensur, dette til opstilling på Københavns rådhus. Uret, der er anbragt i et lokale med direkte adgang fra rådhusets forhal, blev igangsat den 15. december 1955. Årene 1951 /52-1955 /56 viste et samlet driftsunderskud på 50,9 mill. kr. Indtægterne var i disse år på forskellig vis blevet klækkelig forhøjet; indtægts­ skatten blev i de fire første år udskrevet med grundbeløbet + 25 pct. og i det sidste år med grundbeløbet + 30 pct. Sporvej staksterne forhøjedes såvel i 1951/52 som i 1954/55, gaspriserne og vandafgifterne forhøjedes i 1951/52 og ejendomsskatterne i 1955/56. Derimod fandt der mindre nedsættelser sted i elektricitetstariffen i 1953/54 og 1954/55, bl. a. sænkedes erhvervstariffen, hvorved kommunen ydede navnlig de mindre erhvervsdrivende et bidrag til produktionsomkostningernes nedsættelse. Men til trods for indtægtsstignin­ gerne og til trods for, at skatter og afgifter var gået godt ind i femåret, for­ måede indtægterne ikke at dække udgifterne. Som årsager til de stadig stigende udgifter kan først og fremmest peges på lønstigningerne og det høje rente­ niveau. Stor bekymring voldte sporvejenes stadigt stigende driftsunderskud; i de fem år drejede det sig ialt om 94,1 mill. kr. *). Under disse forhold var det vanskeligt at få de i og for sig ønskelige beløb til kommunens anlægsvirksom­ hed stillet til rådighed på den årlige arbejdsplan, og i alt fald var det på langt nær muligt at få gennemført de planer, som de fleste af kommunalpolitikerne gerne så gennemført. Det har i disse år endog knebet med at skaffe midler til udbygningen af de tekniske værker og de offentlige trafikmidler, hvilket har været beklageligt også af den grund, at en rationalisering og billiggørelse af driften bl. a. forudsætter nyinvesteringer i anlæggene, og dette gælder ikke mindst for sporvejene. De kulturelle opgaver har under disse forhold måttet stilles i bero, såsom opførelsen af Christian d. X.s hus og friluftsbadet m. m. Det sidste synes dog som omtalt side 45 at ville blive realiseret i den nærmeste fremtid. Nævnes kan endvidere, at spørgsmålet om opførelsen af et nyt hoved­ bibliotek har fundet en løsning derved, at kommunen i 1954 har afsluttet lejemål om lokaler hertil i en privat nybygning på Kultorvet, hvor indflytning er berammet at skulle finde sted i foråret 1957. Hermed er tanken om op­ førelse af et kommunalt hovedbibliotek på det gamle banegårdsterræn skrin­ lagt. De samlede udgifter på arbejdsplanerne til forøgelse af kommunens an­ læg m. v. har i femåret 1951 /52-1955 /56 andraget følgende beløb: i) Heraf androg Frederiksberg kommunes andel 14 mill. kr.

Made with