KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING

57 sted. Ligeledes har anskaffelsen af folkegasmasker måttet udskydes af øko­ nomiske grunde. Den for Storkøbenhavn i juli 1950 nedsatte evakueringssektion arbejder med meget omfattende planer, hvoraf en plan for tømning af det tætbebyggede område er udarbejdet. Ordningen med fly tn in g e n a f g rø n tto rv e t og fis k e to r v e t, der gennem en årrække havde beskæftiget magistraten uden at det var lykkedes at opnå til­ slutning fra de interesserede parter om en fælles løsning, blev i løbet af femåret fremmet med positivt resultat. Som et udtryk for torvenes betydning kan anføres, at der på grønttorvet i 1955 blev omsat varer til en værdi af 169 mill. kr. I 1889 var G r ø n tto r v e t flyttet til dets nuværende forholdsvis store plads mellem Vendersgade og Ahlefeldtsgade, hvor det med forskellige senere ud­ videlser i de tilstødende gader råder over et areal på ca. 42.000 m2. I mange år havde erhvervet under påberåbelse af for dårlige plads- og parkeringsfor­ hold ønsket torvet flyttet; de nuværende rammer er for snævre, konkurrencen kan ikke blive effektiv, og salgsvilkårene er meget ulige. Nye producenter og andre sælgere havde vanskeligt ved at opnå stadeplads, og der savnedes tids­ svarende salgslokaler. For i nogen grad at afhjælpe pladsmangelen var der på et areal i Ørstedsparken i 1940-41 blevet opført en salgshal, der dog i et vist omfang måtte udlejes til andre formål. En tid lang var det hensigten at søge torvet flyttet til kommunens arealer ved Borups Allé, men efter langvarige og meget vanskelige forhandlinger blev der i 1955 opnået enighed mellem magistraten og størsteparten af de interesserede erhvervsrepræsentanter om at etablere et nyt torv på et af kommunen med dette formål for øje erhvervet areal ved Bekkersgård i Valby mellem banelinien, Retortvej og Gammel Køge Landevej. Der kan her skabes et torv 2V 2 gange så stort som det nuværende foruden visse reservearealer til brug for industri o. 1. formål, som er af inter­ esse for erhvervet. Borgerrepræsentationen sluttede sig hertil, og i 1956 blev størsteparten af arealet solgt til K.G.T. (Københavns Engros Grønttorv), en organisation, der i november 1954 var stiftet af 700 producenter, kartoffel­ handlere og kommissionærer. En mindre del af arealet blev solgt til et entre­ prenørselskab til opførelse af en bebyggelse reserveret frugtgrossisthandelen. Andelsforeningen skal selv anlægge og drive torvet med alle dertil hørende anlæg, indretninger, virksomheder m. m. Torvets offentlige karakter sikres bl. a. derved, at andelsforeningen indestår for, at der i alt fald på en del af det åbne (ikke overdækkede) torv stedse mod en rimelig afgift er et tilstrække­ ligt antal stader til rådighed for sælgere, som ikke er medlemmer af foreningen. Den 16. oktober 1956 blev det første spadestik taget som indledning til byggeriet, og det nye torv ventes taget i brug i efteråret 1958. Med hensyn til d e t n u væ re n d e fis k e to r v v e d G a m m e l S tra n d havde den eksisterende ordning for tilførsel til og handel med fisk ligeledes i adskillige år været lidet tilfredsstillende. Adskillige muligheder for en forbedring af

Made with