KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

52 INDLEDNING eksisterende lejligheder i forbindelse med nedrivning af saneringsmodne ejen­ domme og omdannelse af lejligheder til forretningsbrug i de kommende år vil medføre en fortsat og ikke uvæsentlig nedgang i Københavns indbyggertal. På Frederiksberg, hvis arealer ligeledes er så godt som udbygget, er befolk­ ningstallet stagnerende, og i Gentofte er forholdet, hvis kommunens nu­ værende bebyggelsesform skal opretholdes, ikke meget anderledes end på Frederiksberg. Hovedstadssamfundets vækst fremover er derfor henvist til at skulle finde sted indenfor forstads- og omegnskommuneområdet, hvorved kravet om et større samarbejde kommunerne imellem, der længe har stået på dagsordenen, yderligere skærpes; herom henvises iøvrigt til afsnittet om København og omegnskommunerne s. 291 ff. Byggevirksomheden i femåret 1951-55 tilførte København 6.600 lejlig­ heder, på Frederiksberg og i Gentofte kommune tilsammen var tallet 3.600, men i de 19 omegnskommuner 28.700. De sidste er i betydeligt omfang taget i brug af københavnske udflyttere. Hvorvidt byggeriet i forbindelse med ud­ flytningen og befolkningens ændrede sammensætning efter alder og ægteskabe­ lig stilling har forrykket boligbehovets »status« fra 1950 i København (se side 100) er endnu ikke talmæssigt gjort op, men fomentlig er forskellen fra 1950 næppe stor. De moderate lejeforhøjelser, der blev åbnet adgang for i leje­ lovene af 14. juni 1951 og af 14. april 1955 (se nærmere s. 102 f.) er ikke af en sådan størrelse, at de har eller kan antages at ville føre til en mere hensigts­ mæssig fordeling af det til rådighed værende lejlighedsrum. Antagelig vil der i årene fremover stadig være en vis boligmangel i hovedstaden, og at der skulle fremkomme ledighed på boligmarkedet så længe størsteparten af de køben­ havnske lejligheder kan fås til en langt lavere leje, end hvad der gælder for ny­ byggeriet, må vist betegnes som en utopi. Hvor stort det udækkede boligbehov egentlig er, kan der kun gisnes om, og hvorvidt de tal, der i pressen eller andetsteds anføres for boligmangelen stemmer med virkeligheden, kan ikke afgøres med sikkerhed 1). Ved lov om leje af 14. juni 1951 bestemtes det, at der skulle oprettes kommunale huslejenævn; i Københavns kommune nedsattes ialt 11 nævn (i juli 1952 reduceret til 10); en fremstilling af nævnenes virksomhed er givet s. 102. Ved lejeloven af 1955 bortfaldt fremlejenævnene, men enkelte af reg­ lerne for udlejning af enkeltværelser m. v. vedblev at gælde, og de pågældende sager overførtes i h. t. kommunalbestyrelsens beslutning til de almindelige huslejenævn. I januar 1953 rettede kommunalbestyrelsen en henvendelse til indenrigs- og boligministeriet om genoptagelse af arbejdet med sanering af usunde bydele i København. Efter at ca. V 3 af Adelgade-Borgergade-kvarteret var blevet ryddet i begyndelsen af 1940erne, havde saneringsarbejdet ligget stille, men nu betegnedes en hurtig gennemførelse af saneringen for dette kvarter som 1) I januar 1957 har Københavns statistiske kontor foretaget en interviewundersøgelse med det formål for øje at få klarhed over boligbehovet i Storkøbenhavn, men materialet er endnu ikke endelig bearbejdet.