KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

50 INDLEDNING forbindelse med knaphed på arbejdskraft bevirkede, at de planlagte arbejder for størstepartens vedkommende ikke kom til udførelse. Betragter man femåret 1946/47-1950/51 under ét, viste kommunens driftsregnskab et samlet driftsunderskud på 15,0 mill. kr. Ganske vist var skat­ terne gået godt ind, og elværkerne viste betydelige overskud, ligesom for­ sorgsudgifterne var formindskede som følge af den moderate arbejdsløshed. Men lønreformen i 1946 og det stadig stigende prisniveau havde medført stærkt øgede lønninger og forhøjede ydelser til alders- og invaliderentemod- tagere. Devalueringen i efteråret 1949 betød i renter og afdrag på de uden­ landske lån en årlig merudgift på ca. 6 mill. kr. og højere priser ved indkøb af olie og kul m. m. Dertil kom sporvejenes underskud, som i 1946/47 ud-- gjorde 4 mill. kr. og for hele femårsperioden androg 30 mill. kr., et tal der vakte adskillig bekymring *). Den kommunale indkomstskat blev i alle årene udskrevet med grund­ beløbet + 20 pct. Elprisen til belysning nedsattes i 1946/47 med 10 øre pr. kWh og det følgende år yderligere med 5 øre; sporvejs- og omnibustaksten forhøjedes i 1947/48 med 5 øre og fra februar 1949 yderligere med 5 øre. Da kommunen under krigen så at sige havde været afskåret fra at foretage nyanlæg, var der på næsten alle områder opsummeret et udækket behov efter kommunale kapitalgoder. Kravet gjaldt skoler og hospitaler, regulerings- og gadeanlæg af hensyn til den stigende færdsel, vandforsyningsanlæg, udvidelser af belysningsvæsenets værker ikke mindst af hensyn til industrien, fornyelse af sporvejenes vognpark, brandvæsenets materiel m. m. Også indenfor de sociale institutioner var der trang til udvidelse, og der var vidtrækkende ønsker om udbygning af kommunens humanitære institutioner, bl. a. havde budgetud­ valget i flere år efterlyst et nyt hovedbibliotek. Hertil kom kravet om fort­ sættelse af den under krigen afbrudte boligsanering og det i forbindelse her­ med stående boligproblem. De her anførte og adskillige andre krav blev i 1946 anslået til at ville koste ca. 3A milliard kroner; på daværende tidspunkt et kæmpeprogram, hvis det som påtænkt skulle løses indenfor en 10-års periode. Men hvad blev der nu rent faktisk opnået i disse år, som man i 1946 betegnede som genrejsningens eller genopbygningens periode? I femåret 1946/47-1950/51 blev kommunens aktiver ved de fra arbejdsplanen for de pågældende år anvendte bevillinger forøget med ialt 279 mill. kr., der fordelte sig på følgende hovedposter: 1946/47-1950/51 Ialt mill. kr. pct. Direktoratet for stadens faste ejendomme . 21,2 7,6 Skolevæsenet ................................................... 26,9 9,7 Beboelsesejendommene ................................ 37,8 13,5 Hospitals- og sindssygevæsenet................... 9,9 3,6 i) Af underskuddet på de 30 mill. kr. måtte Frederiksberg kommune udrede ca. 4i/2 mill. kr.