KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

42

INDLEDNING I henhold til lov af 12. april 1949 om husmoderafløsning indførtes en sådan i samme efterår i København som kommunal foranstaltning (nugældende lov af 7. juni 1952) til afløsning af den under krigen af Danske kvinders sam­ fundstjeneste som beskæftigelsesforanstaltning med kommunalt tilskud opret­ tede husmoderafløsningsinstitution. Administrationen blev under kommunal­ bestyrelsens tilsyn henlagt til De samvirkende sygekasser i København (se iøvrigt s. 262 f.). I 1939 havde indenrigsministeriet nedsat den såkaldte hovedstadskomm is­ sion med det formål at overveje og stille forslag om, hvilke ændringer i de bestående kommunale forhold den stedfundne økonomiske, tekniske og be­ folkningsmæssige udvikling i hovedstadsområdet måtte gøre ønskelige, her­ under også hvilke omlægninger af Københavns amtsrådskreds, der måtte vise sig hensigtsmæssige. Københavns kommune var i kommissionen repræsenteret ved 7 medlemmer. Kommissionsbetænkningens udsendelse trak i langdrag, og i kommunalbestyrelsen, hvor det var almindeligt ventet, at forslagene ville resultere i en række kommuneindlemmelser i København, vakte dette beret­ tiget misfornøjelse og foranledigede, at der blev rettet adskillige henvendelser til indenrigsministeriet om sagens fremskyndelse. På mange områder var det vanskeligt, endda ugørligt at planlægge, så længe man ikke vidste, hvordan Københavns kommunale forhold ville blive i fremtiden. I januar 1948 ud­ sendte kommissionen sin betænkning, i hvilken flertallet gik ind for, at Glad- saxe, Herlev, Rødovre, Hvidovre, Tårnby, Store Magleby og Dragør kom­ muner samt dele af Glostrup og Brøndbyvester-Brøndbyøster kommuner skulle indlemmes i København. Københavns omegnskommuner skulle udgøre et kommuneforbund, og Københavns amtskommune skulle ophæves. Men tiden var løbet fra disse tanker; forstads- og omegnskommunerne var ikke længere interesseret i indlemmelsesplanerne, og heller ikke oprettelse af kommune­ forbund eller blot mindre vidtgående former for økonomisk samarbejde kom­ munerne imellem syntes mulige. Til trods for indtrængende henvendelser både i 1950 og 1951 fra borgerrepræsentationen til statsmagten om fremsættelse af lovforslag til en snarlig gennemførelse af en hovedstadsordning, var det ugør­ ligt at formå nogen regering til at tage spørgsmålet op til løsning; sagen var gået i hårdknude, og der kunne ikke findes en form, som de kræfter, der nød­ vendigvis måtte samles herom, ville acceptere. Planerne blev skrinlagt, og hvad der siden er sket, er faktisk yderst lidt. Sagen og dens videre udvikling, her­ under det den 13. januar 1956 oprettede »Hovedstadskommunernes Samråd«, er udførligt omtalt i afsnittet s. 303 ff. Ved flere lejligheder var der i borgerrepræsentationen efterlyst en samlet plan for udbygningen af det københavnske hospitals- og sindssygevæsen for en længere årrække frem i tiden. Dette bevirkede, at magistraten den 28. februar 1944 nedsatte en hospitalskommission, i hvilken udbygningen af hospitals-