KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)
34 INDLEDNING I efteråret 1948 bekendtgjorde den nedsatte dommerkomité resultatet af sin bedømmelse; flere af forslagene præmieredes, og to af de ialt 58 ind komne forslag indkøbtes. Imidlertid fandt man ikke, at resultatet var af en sådan karakter, at man kunne enes om et enkelt bestemt udkast. I 1951 besluttedes det at indbyde til en ny lukket konkurrence blandt de præmierede kunstnere og de kunstnere, af hvem forslag var indkøbt. Senere er der for- såvidt intet sket i sagen, idet man fra visse sider fandt det hensigtsmæssigt at placere mindesmærket i tilknytning til et påtænkt frihedsmuseum, men pla nerne om dette museums beliggenhed er først blevet afklaret i januar 1956, hvor det blev besluttet at opføre museet på et areal af Esplanadeanlægget. 2. Foråret 1 9 4 5 -1 9 5 0 . Den første tid efter besættelsens ophør var præget af de allierede troppers ankomst, af den almindelige festrus og glæden over befrielsen, af retsopgøret med nazisterne og tyskernes håndlangere og medløbere. For de kommunale myndigheder gjaldt det om snarest at få byen indordnet under de ændrede økonomiske forhold, at få udbedret krigens skader og at yde sit bidrag til, at boligbyggeriet og det øvrige erhvervsliv kom i gang. Den største vanskelighed var manglen på brændsel; den første engelske kuldamper siden 1939 kom til København den 3. juni 1945, men endnu langt hen på sommeren var det ikke lykkedes at få tilført hovedstaden kulmængder af større betydning. De minimale gasrationer måtte derfor stadig fastholdes, og kun med hensyn til gadebelysningen og sporvejenes og bybanens kørsels tider skete der visse udvidelser, ligesom restaurationernes åbningstid for længedes. Endnu i november var råstofmangelen betydelig, byggeriet var ikke kom met i gang, og indenfor industrien var fremskridtene kun små. Stor mis fornøjelse vakte det, at der i september måtte indføres tobaksrationering. Citroner kom i handelen i oktober og chokolade i november. Den 30. no vember indtraf den første kaffelast efter krigen til København. Hen i december kom betydelige ladninger af benzin, kul, petroleum og olie til hovedstaden, og i februar 1946 var man i stand til at ophæve elektricitetsrationeringen, bortset fra reklamebelysningen. Hen på foråret ophævedes restriktionerne i lukke tiden for restaurationerne og forlystelseslivet, og der skete yderligere forlæn gelse af de offentlige trafikmidlers køretid. Brændselsmanglen blev dog i lang tid ved at plage hovedstaden, og på grund af de svigtende udenlandske tilførsler (kulminestrejken i U.S.A.) var den navnlig følelig fra slutningen af 1946. I november måtte gasrationen ned sættes, og i december fandt visse indskrænkninger sted i sporvejs- og tog trafikken. Den langvarige frostperiode skabte yderligere vanskeligheder først på året 1947, blandt andet indtraf der i februar stor mangel på kød og flæsk i hovedstaden, hvortil kom en meget alvorlig kartoffelmangel hen på foråret.
Made with FlippingBook