KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING 29 transporteredes videre til andre steder i landet - hovedstaden fungerede som midlertidigt opsamlingssted - således at det antal, der faldt København til byrde, næppe oversteg 50.000. Men tallet var stort nok, og omkring 1 . april var 58 københavnske kommuneskoler beslaglagt til dette formål. Da de tyske tropper forlod København umiddelbart efter kapitulationen den 5. maj, blev flygtningene tilbage og i betydeligt antal lang tid fremover. For det københavnske skolevæsen var det en hård belastning; i midten af juni var af 70 skolebygninger kun 5 fri, de øvrige var besat med flygtninge, indrettet til lazaretter, blev benyttet til fængsel eller var besat af friheds­ kæmpere. Betragter man samtlige krigsår fra efteråret 1939 til foråret 1945 under ét, må det siges, at København - omend med sår og skrammer —i det hele kom uskadt gennem krigen med sit administrations- og produktionsapparat nogenlunde i behold, dog naturligvis med et betydeligt slid på anlæggene og stor trang til forbedringer og nyanskaffelser. En uvurderlig fordel var det, at arbejderstanden havde været beskæftiget på nogenlunde normal måde og derfor havde sin fagmæssige arbejdsevne intakt. For borgerne var krigens byrde rent materielt vel først og fremmest en væsentlig nedsættelse og forringelse af forbruget, det sidste ved overgang til en række erstatningsprodukter af ringe kvalitet og holdbarhed. Dette skyldtes ikke blot mangelen af udenlandske varer, men også rationeringen af de inden­ landske produkter, reduktionen af gas-, elektricitets- og varmeforsyningen, den nedskårne transport og det mindskede boligbyggeri. De lavere lønnede og familier med børn led følelige afsavn ved dårlig forsyning med beklæd­ ningsgenstande; efter en af Industrirådet foretagen beregning forelå der for tekstil- og beklædningsvarer en underforsyning svarende til 2 V 2 års normal- forbrug. For landet som helhed ansloges nedgangen i befolkningens forsyning med industrivarer til godt 30 pct. For erhvervslivet betød krigen udtømte varebeholdninger, dårlig vedlige­ holdelse og ekstraordinær slitage af anlæggene samt formindsket erhvervs­ byggeri og andre former for nyinvesteringer. Alle disse forhold medførte igen formindsket effektivitet, men ganske vist forøget beskæftigelse. For Københavns kommune havde krigsårene, foruden hvad der var en følge af den foregåede prisstigning, medført betydelige udgifter til de ekstra­ ordinære foranstaltninger, som krigsforholdene påtvang kommunen til luft­ beskyttelse, vagtværn, rationering, priskontrol og hjælp til indkøb af nærings­ midler samt til beskæftigelses- og lønforhold og til boligforanstaltninger. Kommunens nettoudgift til luftbeskyttelse og dermed beslægtede opgaver beløb sig i krigsårene til ca. 20 mill. kr. Til vagtværnet blev kommunens ud­ gifter efter en statsrefusion på 90 pct. ca. V 2 mill. kr. Rationeringen af levneds­ midler, uddeling af rabatkort m. v. og af legitimationskort samt til den af