KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING 27 peraturen i beboelses- og forretningsejendomme ikke overstige 16° Celcius, og kirker, biografer og mødesale måtte kun opvarmes til 1 0 °. Trods betydelige indkøb i oktober af Københavns kommune for at sikre forsyningen, var der dog adskillige vanskeligheder med k a rto ffe ltilfø rsle n , og for at undgå spild blev der i januar udstedt forbud mod skrælning af kar­ tofler på restaurationer, i pensionater og fælleshusholdninger (forbudet op­ hævedes 1. juni s. å.). Hen i februar var kartoffelmangelen i hovedstaden meget følelig. Kaffeerstatningsprodukterne rationeredes den 16. februar, og dette vedvarede til slutningen af september 1945. Den 10. februar indførtes ra­ tionering af salt, hvilket gjaldt til den 25. august. I marts måned skærpedes situationen, og der blev gennemført nye ind­ skrænkninger i sporvejs- og S-togstrafikken og drastiske indskrænkninger i fjerntrafikken fra og til København; fra den 19. februar havde København kun personforbindelse med Fyn og Jylland hveranden dag. I april fulgte yderligere nedsættelse af elektricitets- og gasrationerne, og i den kommende tid medførte overforbrug af gas, at mange husholdninger fik lukket for til­ førslen. Under disse usikre og utrygge forhold, hvor det var helt umuligt at vide noget bestemt om, hvordan restriktionerne ville forme sig i det kommende år, og i hvilket omfang nedgangen i tilførslerne af brændsel og råstoffer m. m. ville forøge arbejdsløsheden og påvirke værkernes og sporvejenes driftsresul­ tater, blev b u d g e tte t for 1945/46 vedtaget den 27. marts 1945. Indkomst­ skatten blev udskrevet med grundbeløbet + 25 pct.; og på arbejdsplanen blev der foreslået stillet et beløb til rådighed på 28,9 mill. kr. Den 21. marts indtraf d e t b ritisk e lu fta n g re b m o d G e sta p o s h o v e d k v a r te r p å S h e ll-H u se t. Ved angrebet ødelagdes Shellhuset, Ingeniørhuset og Arbejds- mændenes bygning i Nyropsgade fuldstændig. Foruden skader på beboelses­ huse på Sdr. Boulevard nedbrændte alle bygninger på Maglekildqvej; mest tragisk var udbombningen af den franske skole i Frederiksberg Alle, der skyldtes en række fejltagelser og ulykkessvangre uheld. Ved luftangrebet om­ kom 144 danske, medens 304 såredes. Alene ved den franske skole var ofrenes antal 109 døde og 102 sårede (heraf 93 og 67 børn); medvirkende til ulykkens omfang var, at de pågældende på grund af for sen sirenevarsling ikke havde nået at komme i tilflugtsrum. De børn, der befandt sig i tilflugts­ rum, da bomberne faldt, blev alle reddet. På ulykkesstedet afsløredes i 1953 et mindesmærke for de omkomne. Mangel på levnedsmidler i hovedstaden truede under den sidste besættel­ sestid og måtte befrygtes at ville udvikle sig katastrofalt, hvis byen som følge af direkte krigshandlinger blev afskåret fra tilførsler. Under disse forhold gav de samvirkende sjællandske landboforeninger magistraten tilsagn om, at de sjællandske landmænd ville komme København til hjælp med levneds­ midler under en katastrofesituation. En nødforsyningstjeneste blev tilrettelagt, således at levnedsmidler med hest og vogn i etaper kunne bringes til hoved-

Made with