KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

INDLEDNING 23 Allerede 14 dage efter cirkulærets udsendelse åbnedes den første station i Vartov med 100 mand, og den 1. januar 1945 var styrken, indbefattet chauffører og administrativt personale ialt på 1.136 mand, fordelt på 10 stationer. Vagtværnets udstyr og tekniske hjælpemidler var yderst mangelfuldt, og mandskabet og dets ledere savnede politimæssig uddannelse og erfaring, men alligevel kom korpset i sin korte levetid til at udøve en betydelig præ­ ventiv virksomhed, selvom det våbenløse mandskab naturligvis i talrige til­ fælde måtte give op. Fra de tyske og tyskkontrollerede organer var vagtværnet udsat for talrige overgreb og chikanerier, hvilket i ikke ringe grad hindrede dets arbejde; i ca. 1 0 0 0 tilfælde havde vagtværnet episoder og sammenstød med besættelsesmagten eller de tilknyttede korps, og det hændte ofte, at vagtværnsfolk blev arresteret under udøvelse af deres tjeneste og udsat for overlast. 6 byvagter satte livet til, og 12 blev hårdt sårede. En samlet oversigt over vagtværnets virksomhed i tiden 25. oktober 1944-13. maj 1945 er anført nedenfor: Anmeldelser fra publikum fremsendt ubehandlet fra vagtværnet til statsadvokaten og andre myndigheder 18.481 Anmeldelser fra publikum, hvor vagtværnet har op­ taget rapport efter udrykn ing .................................... 11.352 Forhold konstateret og behandlet under patruljetje­ neste m. v .......................................................................... 10.449 Anholdelser foretaget af vagtværnet ........................... 3.397 Det er et forbavsende stort antal forbrydere, det lykkedes vagtværnet at pågribe; under hele dets funktionstid ikke mange færre arrestationer end politiet normalt havde. Herved må dog blandt andet den uhyggelige stigning i kriminaliteten tages i betragtning. Den 13. maj 1945 tiltrådte politiet igen sine normale funktioner, og den 24. maj 1945 blev vagtværnsstyrken ved en parole på politigården over­ draget til politiet. I efteråret 1945 fik vagtværnet tildelt bevogtningstjenesten af en del af de tyske flygtningelejre i København, blandt andet den store Kløvermarkslejr. Korpset ophævedes definitivt den 1 . oktober 1947. Vagtværnet var ikke politi og ønskede ikke under nogen form at gøre polititjeneste eller have noget som helst samarbejde med tyskerne eller de til dem knyttede organisationer og korps. Som helhed forstod den københavnske befolkning, politiets folk og anklagemyndigheden meningen med vagtværnet, og ved korpsets overgang til politiet lød der kun lovord om den virksomhed, som vagtværnet havde udøvet, og det fremhævedes, at ikke alene borgerne, men også politiet var vagtværnet megen tak skyldig. Aktionen mod politiet nødvendiggjorde en yderligere reorganisation af luftværnets organisation, overborgmesteren blev luftværnschef med belysnings-