KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

20

INDLEDNING hovedstadens virksomheder; bladene udkom igen den 5. juli, og teatre og biografer genåbnedes. I disse dage indbragtes til hospitalerne som dræbte eller sårede, der senere afgik ved døden, og til retsmedicinsk institut som døde over 1 0 0 danske statsborgere, og de såredes antal beløb sig til adskillige hundrede. Spærretiden ophævedes den 9. juli, og tyskerne tilbagegav den udøvende magt til de kompetente civile myndigheder. Erfaringerne fra folkestrejken gav anledning til, at kommunen lod fore­ tage forskellige indkøb af holdbare levnedsmidler, der blev oplagret på egnede steder indenfor byområdet. Endvidere blev der af private firmaer oplagret betydelige mængder af levnedsmidler (havregryn, fedt og tørmælk), hvorover kommunen ved velvilje fra de pågældende firmaers side fik dispositionsret som nødforsyning for borgerne i tilfælde af, at Storkøbenhavn skulle blive afskåret fra det øvrige land, eller der skulle opstå kamphandlinger indenfor hovedstadsområdet. Det drejede sig ialt om en så betydelig varemængde, at man ville være i stand til at klare en belejring af København en måneds tid. Efter krigen blev beredskabslageret realiseret, bl. a. til bespisning af tyske flygtninge, til eksport og til Hollandshjælpen. Ved de københavnske hospitaler indrettedes nød-vandværker, der kunne tages i brug i tilfælde af nye katastrofe­ situationer. Efter generalstrejkens ophør var det kun så som så med roen i Køben­ havn; den 15. august strejkede de københavnske arbejdere som protest mod drab af 11 sabotører, og den 16. september udbrød der 48 timers strejke som følge af meddelelsen om, at 200 fanger i Frøslevlejren var ført til Tysk­ land. løvrigt forblev tilstandene uændrede, mord og drab og voldshandlinger fortsatte som ingensinde før. I maj måned havde de tyske myndigheder udfærdiget anordning om, at alle danske statsborgere på 15 år og derover af »militære grunde« skulle være i besiddelse af legitimationskort; kortene skulle være udfærdiget inden 1 . august 1944. I København uddeltes ca. 410.000 legitimationskort i slutnin­ gen af juli, men ved efterudleveringen af kortene, der fandt sted fra statistisk kontor i Hans Nansens Gård, blev ca. 26.000 legitimationskort den 18. august røvet af sabotører. Herved, og da de illegale kredse iøvrigt var i besiddelse af eller blev forsynet med blanke kort og de nødvendige stempler, var ordningen set udfra tyskernes mening med den til en vis grad illusorisk. Den 19. september om formiddagen under falsk luftalarm besatte tyskerne politigården og politistationerne og arresterede politiet. 1700 politifolk over­ førtes til tyske koncentrationslejre. Gennem radioen meddelte tyskerne, at der var indført politimæssig undtagelsestilstand i hele landet, og denne ved­ varede til 15. oktober. Harmen imod denne voldsgerning gav sig blandt andet udslag i en ny storstrejke, der varede til 2 1 . september. Efter politiets fjernelse florerede tyverier og røverier, og sortbørshandel foregik åbenlyst på de københavnske gader; røverier i banker, fra pengepost-