KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

14

INDLEDNING 50 pct., og at de nybyggede lejligheders udstyr var ringere end standarden før krigen. Folketallet den 5. november 1943 optaltes til 714.600 eller en stigning i løbet af et år på 3.300. Dette sidste tal fremkom ved et fødselsoverskud på 7.400, og et indvandringsoverskud på 4.100, altså en for boligefterspørgse­ len gunstig udvikling. Men antallet af ledige lejligheder var dalet til knap et par hundrede, og at opdrive en ledig butik endsige et kontor- eller lagerlokale eller et værksted var så godt som ugørligt. Fremlejenævn oprettedes ved lov af 29. maj 1943, hvortil henvistes sager vedrørende lejemål om enkelte værel­ ser og om møbleret lejlighed eller del af en sådan. Nævnet ophævedes i 1955. Der var en almindelig følelse af, at situationen var ved at tilspidse sig, og at den kommende tid ville forøge vanskelighederne for byggeriet. Kapaciteten indenfor kommunens husvildeafdeling var stærkt anspændt, og navnlig havde familier med børn stigende vanskeligheder ved at finde en bolig. Kommunal­ bestyrelsen følte sig under disse forhold foranlediget til i en skrivelse af 13. sep­ tember 1943 at rette henvendelse til indenrigsministeriet om at tilvejebringe regler, der i nogen grad kunne afbøde vanskelighederne. F. eks. pegede man på indførelse af fremlejepræmier, forbud mod at enligtstillede, der ikke hidtil havde været selvstændige lejlighedsindehavere, lejede egen lejlighed m. m. Den socialdemokratiske gruppe mente endda, at tiden måtte være inde til som en midlertidig nødhjælp gennem et særligt offentligt organ at indføre en art tvungen anvisning af alle ledigblevne lejligheder. Knapheden på bygge­ materialer, der efterhånden omfattede tømmer, bygningsjern, søm og cement, førte iøvrigt til nye restriktioner. Således blev det ved handelsministeriel be­ kendtgørelse af 29. juli 1943 forbudt at opføre sommerhuse og feriehytter, at foretage udvidelse af enhver art af beboelsesbygninger samt at bygge for­ lystelsesetablissementer, restaurationer, hoteller, boder, kiosker, bade- og lyst­ huse in. v. Arbejdsløsheden var trods stigende materialemangel og andre vanskelig­ heder i 1943 endog lavere end i 1942. I hovedstaden var arbejdsløshedspro­ centen i sommermånederne 4 -5 , i oktober-november godt 8 og endnu i december knap 12. I provinsen var arbejdsløsheden endda adskillig lavere, og beskæftigelsen var så høj som aldrig før. Det var dog ved at gå op for befolk­ ningen, at højkonjunkturen hvilede på et mildest talt ustabilt grundlag, skabt som den var ved arbejdet for tyskerne, den arbejdskrævende teknik, erstat­ ningsproduktionen og de i udlandet beskæftigede. Der kunne nok være grund til at grue for den dag, da erhvervslivet skulle omstilles til fredsproduktion, og hvor indtjeningsmulighederne måtte befrygtes at blive stærkt formindsket. Magistraten fandt det under disse omstændigheder nødvendigt at udarbejde en beredskabsplan til imødegåelse af den forventede store arbejdsløshed efter krigen; denne plan færdigbehandledes af borgerrepræsentationen i januar 1945 (se det følgende). I løbet af 1943 fandt en række voldsomme begivenheder sted, der ligesom