KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

10

INDLEDNING En opgørelse i efteråret 1942 over arbejdsløsheden i hovedstaden gav et ret gunstigt resultat. Af ca. 200.000 organiserede arbejdere var sommeren igennem og endnu ved udgangen af oktober ca. 170.000 i arbejde, hvilket var ensbetydende med, at beskæftigelsen var nogenlunde den samme som i de i beskæftigelsesmæssig henseende ret gode år 1936-39. Sammenlignet med provinsen var beskæftigelsen i hovedstaden dog langt fra tilfredsstillende; i denne henseende var udviklingen fra 1940 fortsat, således at nu 3/s af arbejds­ løsheden var koncentreret i hovedstaden. Som årsager til, at det lykkedes at opretholde en relativ høj beskæftigelse i København kan peges på den betydelige kommunale anlægsvirksomhed, de mange reparationsarbejder for håndværkerne i henhold til reparationsloven samt erstatningsproduktionen, altsammen arbejder der for så vidt var gode nok eller i alt fald nødvendige. Men meget væsentlige årsager til det høje beskæftigelsestal var rigtignok også de betydelige ordrer til Tyskland i for­ bindelse med en mere arbejdskrævende teknik. Hertil kom de mange, der arbejdede sydpå, ca. 5.000 organiserede og ca. 10.000 uorganiserede køben­ havnske arbejdere, og endelig arbejdsfordelingen, der havde holdt ca. 8.000 i arbejde, som ellers ville være blevet afskediget. Det var navnlig inden for tobaks-, tekstil-, skotøjs- og konfektionsindustrien, loven om arbejdsfordeling havde haft virkning. Brændselssituationen voldte stigende bekymring; for at spare på kullene var i marts måned gastrykket i de tre hovedstadskommuner nedsat, og gassens brændværdi blev forringet. Den 24. juli blev det meddelt, at der var truffet forberedelser til en omfattende folkebespisning (en plan herom var for så vidt allerede påbegyndt som en foreløbig ordning i 1941), hvis der skulle opstå en situation med gasmangel, eller andre forhold bevirkede, at befolkningen ikke var i stand til at lave varm mad i hjemmene. I første række var det folke- køkkenerne, der skulle være leverandører, men desuden blev der knyttet for­ bindelse med idrætshuset og en række private virksomheder indenfor fødevare­ branchen. Alt i alt var det meningen, at bespisningen skulle omfatte V.3 af hovedstadens befolkning. Det kan i denne forbindelse nævnes, at der i for­ sommeren 1944 blev truffet aftale mellem handelsministeriet, magistraten og restauratørernes organisationer, hvorefter alle restaurationer under en even­ tuel ekstraordinær situation skulle servere billige standardretter; der regnedes herved med en leverance på ca. 125.000 portioner daglig. Et udtryk for vareknapheden var et påbud om begrænsningen af vindues­ udstillingerne fra 1. december, der måtte ikke skiltes med en varerigelighed, som faktisk ikke var til stede; bestemmelsen ophævedes først i sommeren 1945. 1943 . Året 1943 begyndte som følge af brændselsvanskelighederne med en række nye restriktioner og dette til trods for, at forholdene med hensyn til