KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

184

KØBENHAVNS KOMMUNES HOSPITALER medførte en betydelig stigning i antallet af patienter på ventelister, d. v. s. patienter, hvis sygdom ikke kræver øjeblikkelig indlæggelse. I 1952 blev det private Søllerød sanatorium overdraget til Samfundet og hjemmet for vanføre, og afvænningshjemmet »Fårupgård« i Jelling blev af kommunen afhændet til Foreningen af 1837. Til gengæld erhvervedes ejen­ dommen »Overførstergården« i Jægersborg, der den 12. april 1953 blev taget i brug som alkoholsanatorium med plads til 33 patienter. Samtidig blev der etableret et ambulatorium for alkoholskadede på den psykiatriske poliklinik, og indlæggelse på »Overførstergården« sker hovedsagelig fra dette ambula­ torium. Det hidtidige tuberkuloseplejehjem »Gyvelholm« blev fra den 19. januar 1953 belagt med alderdomssvækkede plejepatienter og overgik fra den 1. marts 1953 til magistratens 3. afdeling til benyttelse til samme formål. Fra den 1. april 1953 foretoges en forhøjelse af betalingstaksten for op­ hold på enestue, for udenbys og udenrigs patienter fra 36 kr. til 54 kr. pr. dag, og for indenbys patienter fra 24 kr. til 36 kr. pr. dag. Samtidig forhøjedes taksten for udenbys og udenrigs patienters ophold på fællesstue fra 24 kr. til 36 kr. pr. dag. Hospitalsvæsenets patienttransport, der hidtil havde været delt mellem Kommunehospitalet og Blegdamshospitalet, blev fra den 1. april 1954 samlet på Kommunehospitalet. Samtidig skete der en ændring i den daglige arbejds­ gang på sygeafdelingerne, idet man tilstræbte at forme opholdet på hospita­ lerne så nær den daglige tilværelse, som det efter forholdene var muligt; den foran omtalte ændring i besøgstiderne var et led i disse bestræbelser. Ved et gavebrev af 14. april 1915 skænkede Københavns kommune en grund ved Bispebjerg hospital til »Dansk forening til kønssygdomme­ nes bekæmpelse« til opførelse af et hjem for børn med syfilis, det senere benævnte Welanderhjem. I gavebrevet var det bestemt, at grunden med på­ stående bygninger skulle tilbagegives Københavns kommune, såfremt det viste sig, at opretholdelsen af hjemmet ikke var påkrævet. I henhold til denne bestemmelse overtog Københavns kommune fra den 1. april 1954 grunden med påstående bygninger. Hjemmet blev omdannet til en selvstændig børne- psykiatrisk afdeling med 30 sengepladser, og det blev indviet den 9. december 1954. I to bygninger på Sundholm med direkte adgang fra Sundholmsvej blev der den 15. september 1954 taget et nyt hospital, Sønderbro hospital, i brug. Plejehjemmet »Gurrelund« i Tikøb kommune med plads til 26 mandlige og 62 kvindelige patienter fra Set. Hans hospital blev taget i brug den 1. marts 1955. På de enkelte hospitaler m. m. er der i den her omhandlede periode fore­ taget betydelige udvidelser, moderniseringer og omlægninger, hvoraf de vig­ tigste skal nævnes her. Mange af forbedringerne er foranlediget af hospitals­ kommissionen, der den 8. februar 1946 afgav sin 1. betænkning (vedrørende

Made with