KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

KØBENHAVNS SKOLEVÆSEN 167 De største vanskeligheder for skolevæsenet opstod i fo rå re t 1945 i fo r­ bindelse m ed beslaglæggelse af skolerne til indkvartering af de tyske flygtninge. F ra 12. m arts til 1. ap ril 1945 blev således 53 skoler beslaglagt, hovedsagelig til indkvartering af tyske flygtninge, m en enkelte dog til lazaretter. V ed begyn­ delsen af sko leåret 1945 /46 (1. april 1945) var der kun 19 skolebygninger til rådighed for skolevæsenet, og disse blev p å to nær taget i brug en m åned efter af frihedskæmpere, politi, den danske brigade fra Sverige, englændere m. fl. Københavns skolevæsen stod herefter p rak tisk taget uden egne lokaler. I slut­ ningen af maj begyndte røm n ingen af skolerne m ed 7 skoler, i juni, juli og august blev yderligere 29 skoler rømm et, m en derefter gik det ret langsom t med rømningen, således at der endnu ved udgangen af 1945 var 19 skoler beslaglagt. D en sidste af disse - B ispebjerg skole - blev først rømm et af politiet i august 1946. Hvorledes k lared e skolevæsenet sig nu under disse beslaglæggelser? Så længe det »kun« var de førstnævnte 5 skoler (med 215 undervisningslokaler), det drejede sig om, k larede m an sig ved overflytning af elever fra disse skoler til naboskoler, skolepavilloner eller til lejede lokaler bl. a. i F redericiagade og undgik p å denne m åde væsentlige indskrænkninger i skolegangen. Derimod skabte den store beslaglæggelsesbølge i fo råret 1945 en katastro fal situation for et i forvejen lokalemæssig set dårligt stillet skolevæsen. M en det lykkedes dog i løbet af et p a r uger at skaffe bø rnene nogenlunde no rm al »skolegang« igen. Ved et enestående sam arbejde mellem skolevæsen, foræ ldreråd, presse og private lykkedes det at skaffe lokaler til undervisning. D et drejede sig her om menighedslokaler, k ryp ter, forenings- og forsam lingslokaler, frokoststuer på fabrikker og p rivate daglig- og spisestuer. Ved kap itulationen i maj 1945, hvor de resterende skoler p å næ r 2 blev beslaglagt, blev nye menighedslokaler og foreningslokaler frem skaffet. E ndog kolonihavehuse og kæ ldre blev taget i brug. Disse lokaler svarede vel ikke til skolehygiejnens fordringer 'og und er­ visningen ikke til skolelovens krav, m en det lykkedes dog på denne m åde at undgå længere tids afbrydelse i skolegangen. Skolebygningerne led føleligt under beslaglæggelserne. De værst m ed­ tagne af skolerne var ifølge skolevæsenets årsberetning ejendommeligt nok dem, der var beslaglagt af frihedskæmpere og C .B .’ere, især de skoler, hvor rent politiske g rupper ho ld t til. Til de her nævnte forstyrrelser i skolens liv m å føjes det stigende antal tyverier af børnenes overtøj, håndarbejdsm ateriale m. m ., især efter politiets internering. Foræ ldrerådsvalgene blev endvidere udsat fra 1941 til 1943. Forstyrrelserne m edførte betydelige indskrænkninger i undervisningen og en som følge heraf foretagen nedskæ ring af eksamenspensa, og årsprøven m åtte aflyses i 1944 /45 . Um iddelbart efter krigen lykkedes det trods den stadig vanskelige brændselssituation at genoptage skolebadningen og lade de andre restriktioner 12 *